I Politiken kunne man den 5. august læse en artikel fra undervisningsministerens Sorø-møde. Her udtaler skoleleder Grete Andersen fra Vester Mariendal Skole i Aalborg sig om elevplaner. Og - citat - ». skolelederen følte, at skolen blev mobbet for initiativerne på Danmarks Lærerforenings elektroniske debatsider«.
Kan nogen fortælle mig, hvor jeg kan finde de mobbende indlæg, de er nemlig hverken i Net-debat på www.folkeskolen.dk eller i DebatDLF på SkoleKom, og der er ingen debatindlæg på Danmarks Lærerforenings hjemmeside www.dlf.org.
Hvor findes de så?
Det ville klæde lederen eller andre fra Vester Mariendal Skole at henvise til, hvor man føler sig mobbet og chikaneret.
Mobbet hvor
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.