Mit ansigtsløse digitale lærerliv

Nu er den daglige kollegiale hygge og samtale blevet digital. Vi mødes ikke mere over kaffen og ostemadderne og taler om livet. Vi mødes digitalt. Den ansigtsløse kommunikation har også indtaget lærerkollegiet. Informationen om kollegaernes ve og vel finder jeg på Facebook, AULA giver mig et vel af informationer om forsvundne franskbøger i blå kasser og indkaldelser til andres møder. Det er bare om at holde sig til, hvis man vil følge med.

Som matematikvejleder er det en udfordring at følge med, når man ikke taler sammen. Man får uvurderlig information om alt det, der er svært i klasserne, når man taler med læreren. Der går meget tabt, når det kun bliver digitalt og skriftligt. Skrevet i hast for opgaverne banker på. Matematikvejledning er mundtlig og nærværende. Den spørger ind til det, der er svært og den skal vurdere og finde løsninger og udveje. Skabe gode ideér og udvikle undervisning. Den fungerer ikke ansigtsløst.

Det er let at sende en information ud, så er det gjort, men bliver det læst, og bliver der reageret i den anden ende. Det er ikke altid til at vide, og nogen gange er det også bare glemt, når det er skrevet. Jeg skrev ud om Matematikkens Dag d.14.november, den skal vi selvfølgelig fejre. Der kom et svar, – kan du ikke lige lægge det i kalenderen.Så kan jeg ellers selv lige finde ud af, hvordan jeg kommer videre med dagen og organiseringen

Jeg savner de fælles samtaler og drøftelser om fag, børn og dagligdagen i en digital tid.