Jeg hæftede mig ved, at undervisningsminister Antorini gentagne gange henviste til bilag 115 som indeholdende alle referencer og kilder, folkeskolereformen trækker på.
I bilagets afsnit 3, der skal klargøre sammenhæng mellem flere timer og generelt og øget faglighed, henvises til en række artikler, forskningsresultater og til Skolerådsformandskabet.
Uden at bruge ordet ”uvederhæftigt”, vil jeg blot påpege, at flere af henvisningerne ikke umiddelbart lader til at blive gengives på baggrund af deres rette kontekst.
Skolerådets formandskabs beretning i 2012, skulle kunne konstatere, at ”evidensgrundlaget er godt, når der ses på effekten af flere undervisningstimer, og at flere timer særligt synes at være en fordel for elever med en socioøkonomisk svag baggrund”. Der henvises blandt andet henvises til Erika Patall som baggrund for, at evidensgrundlaget er godt.
Det samme gør Antorinis bilag 115, hvor der står, at Patall har påvist, at ”flere timer kan være en effektiv måde at styrke elevernes læring – og særligt de fagligt svage elevers læring”.
Erika Patall når i sin rapport dog frem til en mere nuanceret konklusion: Ekstra timer alene leder ikke til øget præstationer og den langsigtede og samlede effekt er udokumenteret og lader meget tilbage at ønske, som det udtrykkes direkte i rapporten.
Af andre meget interessante pointer fra denne rapport er fx: "The evidence suggests there may be a neutral to small positive effect of extending school time on achievement, and there is little chance that extended time has a negative effect" (!).
Skolerådets formandskab går da også fra i 2012 at konkludere, at ”evidensgrundlaget er således ret godt, når der ses på effekten af flere undervisningstimer” til året efter i 2013 at konkludere, at ”der ikke er en automatisk sammenhæng mellem undervisningstiden og elevudbyttet” – derimod er elevernes engagement i undervisningen langt vigtigere end det formelle timetal. Paradoksalt at netop ministeren ikke bruger denne nyeste tilgængelige viden, men holder ved den ældre ”udgave”.
Bilag 115 henviser til en undersøgelse af Vibeke Myrup Jensens som et argument for, at der er ”positiv sammenhæng mellem flere timer og de opnåede faglige kompetencer i slutningen af 9. klasse i matematik”.
Men selv peger Myrup Jensen på, at der kun er sammenhæng mellem undervisningstimetallet og elevernes færdigheder i matematik (!). Hun finder ingen sammenhæng mellem øget undervisningstid og positiv udvikling i læsning. Myrup Jensen peger endda på, at læsefærdigheder udvikles uden for skolen, altså i fritiden – og med en henvisning til Marcotte som Antorini senere bruger som kilde til at påpege øget undervisningstid skulle give øget faglighed (!).
Antorini henviser også i bilag 115 til en rapport af Benjamin Hansen som et bevis for, at der er en gennemgående positiv effekt ved at udvideskoleårets længde. I denne rapport konkluderes der dog intet sådant – ordvalget her er i stedet antyde/indikere, at: ”longer school years can improve student performance”. Hansen finder endda belæg for, at længere skoledage ikke nødvendigvis skulle gælde alle skoler. Og konkluderer ydermere, at andre tiltag kunne være gavnlige i stedet, ”such as reducing the pupil-teacher ratio. This would be consistent with effcient distribution of schooling resources”.
Endnu mere interessant fortolker Antorini også ganske frit på OECD’s: ”Quality Time for Students: Learning In and Out of School” fra 2011, hvor af det tilsyneladende burde kunne udledes, at en ”udvidelse af skoledagen skal ledsages af kvalitet i undervisningen for at opnå bedre elevpræstationer”.
Antorini undlader her en ganske interessant konklusion i OECD-rapporten: “students who spend a long time learning these two subjects in regular school lessons perform less well than students who spend a moderate amount of time in regular school lessons” (!).
OECD’s hypotese her er, at elever med flere timer i naturfag klarer sig godt, fordi eleverne selv er motiveret for at lære og har interesse for naturfag, mens elever med flere timer i matematik og sprog klarer sig dårligere, fordi de er forpligtet på undervisning.
Elever, der er motiveret for at lære, lærer altså mere end andre, fordi de finder det vigtigt – ikke fordi de tvinges til at sidde længere i skolen.
———————-
Teksten er en gengivelse af en henvendelse jeg har rettet til Merete Riisager efter samrådet med Antorini d. 17 dec. Jeg må understrege, at indlægget er input til en debat, som Merete Riisager (LA) allerede tålmodigt tager. Der er plads til en gennemgang af kilderne, og alle henvisninger mm. er derfor også sendt til Riisager.
———————-
Delt fra facebook: https://www.facebook.com/groups/501250243260397/permalink/663489410369812/
Misinformation? Antorinis omgang med evidens: et input i debatten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.