Mirakel-assistenter

»Forestil dig et klasselokale med 80-100 elever. Et hold undervisningsassistenter sørger for ro i lokalet, og eleverne retter blikket mod storskærmen. Så dukker matematiklæreren op - i 3D naturligvis - og gennemgår efter alle kunstens regler, hvordan man løser en førstegradsligning«.

Sådan berettede Politiken 20. april om et forskningsprojekt, der skal afdække, hvordan nye metoder kan være med til at kvalificere undervisningen og løse problemerne med for få uddannede lærere. »Hvis vi tænker undervisningsassistenter med ind i det, vil det kunne afhjælpe lærermanglen, men også kunne tilgodese både de bogligt svage og stærke elever«, udtaler videnscenterleder Andreas Rasch-Christensen. Vi har hørt undervisningsministeren udtale sig i samme retning. Rasch-Christensen henviser blandt andet til Finland, hvor man har forsøgt sig med at nedbryde det traditionelle klassebegreb.

Ærlig talt: Det lyder skræmmende. Og måske skulle man gøre forskningsprojektet færdigt, inden man drager vidtrækkende konklusioner eller bruger tvivlsomme sammenligninger.

Selvfølgelig skal vi bruge moderne teknik i skolen - og selvfølgelig kan der være konkrete situationer, hvor mange elever samles foran en storskærm. Men at tro, at det kan bruges i stor stil og i nævneværdig grad afløse behovet for uddannede lærere og for mere almindelige organisationsformer, er fuldkommen urealistisk. Børn er ikke robotter, der blot kan pacificeres med ny teknik eller en storskærm. Det kræver da vist en flok gorillaer som skoleassistenter. Men langt mere alvorligt er det menneske- og undervisningssyn, der ligger bag.

Og så skal man være varsom med at bruge enkeltstående eksempler fra andre lande. Jeg har flere gange været på skolebesøg i Finland. Her foregår undervisningen i langt højere grad end i Danmark som traditionel klasseundervisning. I Finland har man skoleassistenter - ja. Men det er altså ikke på alle skoler. Og blandt finske lærere er der delte meninger om værdien af skoleassistenter. Derimod har man en femårig læreruddannelse, der har skabt respekt om lærerprofessionen og motiveret unge til i stort tal at søge uddannelsen.

Der er givet situationer, hvor undervisningsassistenter kan styrke undervisningsmiljøet. Derfor er det fint, at der nu iværksættes forsøg. Men det er helt ude af proportioner, når det hævdes, at undervisningsassistenter er løsningen på alt mellem himmel og jord. Det er altså ikke mirakel-assistenter, der bliver ansat.

»Det er helt ude af proportioner, når det hævdes, at undervisningsassistenter er løsningen på alt mellem himmel og jord«.