Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ministeriets it-handlingsplan mangler... handling!

Teknologiforståelse. Sidste uge udsendte undervisningsministeriet en ny handlingsplan for, hvordan vi får mere teknologiforståelse ind i undervisningen. Handlingsplanen er en del af regeringens digitale vækststrategi og skal med sine 25 initiativer sætte retning for, hvordan vi får øget teknologiforståelse ind i klasseværelset. Der varsles nye digitale tider - også for de klassiske fag.

Stina Odgaard-Sabally
Start debatten
7. februar 2018, kl. 11:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De sidste uger har budt på et intenst fokus på de digitale kompetencer i folkeskolen. Der skal være “Digitale Kompetencer til Alle” lyder parolen.

I Orange Innovation (Roskilde Festival) tilbage i 2013 stiftede jeg bekendtskab med nye teknologier og design thinking metoder i undervisningssammenhænge. Siden da har jeg startet firma - Praktisk.co - hvor jeg laver undervisningsforløb af forskellige typer, og jeg underviser i valgfaget Entreprenørskab, Tech & Programmering i Københavns Kommune. Jeg har en holdning til de mange holdninger til teknologi og dannelse i undervisningen 🙂 Med denne blog ønsker jeg en konstruktiv dialog om, hvordan vi kan skabe en fremsynet folkeskole. Jeg vil blogge om emner som dannelses-begrebet, teknologi i undervisningen og bringe interviews med lærere, fagpersoner og skoler, der har en holdning til, hvordan vi sammensætter en visionær og samtidssvarende folkeskole. Mit håb er, at du vil deltage med kommentarer, erfaringer og holdninger, så vi sammen kan blive klogere på dette - indrømmet - flyvske emne, der på daglig basis gennemhulles af differentierede holdninger i pressen.

Alt tyder derfor på, at vi som undervisere skal forberede os på, at teknologiforståelse bliver en obligatorisk del af undervisningen.

Den store Handlingsplan

I den forbindelse har undervisningsministeriet udsendt en Handlingsplan med 5 definerede indsatsområder. Indsatsområde 2 er “Styrkede digitale kompetencer hos lærere, ledere og pædagogisk personale”.

Da jeg så pressemeddelelsen om en ny handlingsplan, tænkte jeg - naiv som jeg er - “Noget at handle på - endeligt”. Jeg troede simpelthen, at der i ordet handlingsplan skulle forstås anbefalinger til, hvordan man som underviser i f.eks. dansk skal forholde sig til, at man pludseligt skal til at kode som en del af undervisningen.

Dette var desværre ikke tilfældet. Snarere er det en konstatering af, at undervisere skal opkvalificeres, såfremt visionen om “Digitale Kompetencer til Alle”, skal realiseres. Altså: intet nyt under solen.

Opkvalificeringen vil man sikre gennem “IT kapacitetsopbygning” og “online kompetenceudvikling”. At tænke sig...

Jeg tror det her lyder lidt verdensfjernt, hvis man som dansklærer er interesseret i litteratur og ikke i robotter. Så, hvordan implementerer vi nye teknologier i undervisningen uden at gå på kompromis med faglighed og uden det bliver en implementering af teknologi for et fluebens skyld?

Handlingsplan, version Virkeligheden

De næste uger sætter jeg fokus på, hvordan man kan kombinere sin undervisning med digitale teknologier.

Næste uge kan du møde Jakob fra Coding Class, CPH. Han vil fortælle, hvordan kodning og innovativ tænkning kan bidrage til undervisningen og hvordan man kommer igang som underviser.

________________________________________________________________

Mere info om Handlingsplanen

Undervisningsministeriets handlingsplan har til formål at fastholde og udvikle Danmarks brug af IT i undervisningen. Planen indeholder allerede vedtagne initiativer og forslag til nye initiativer, der skal understøtte regeringens nye Digitale Vækststrategi.

Handlingsplanen indeholder to målsætninger og 5 indsatsområder. Se faktaboks eller læs mere her.

#Fil 2

Teknologiforståelse i de obligatoriske fag

Hovedinitiativet i Handlingsplanen er et allerede vedtaget initiativ om implementering af teknologiforståelse i de obligatoriske fag.

Den foreløbige skitsemodel til, hvordan teknologiforståelse implementeres i den obligatoriske undervisning forløber over 3 skoleår fra august 2018.

I forsøget afprøves tre hovedmodeller:

  1. Et selvstændigt fag i teknologiforståelse fra 1. til 9. klasse.
  2. Kombination: Teknologiforståelse integreres i udvalgte eksisterende fag på tidlige klassetrin fx. indskoling/mellemtrin, og der etableres selvstændigt fag på senere klassetrin, fx mellemtrin/udskoling. Integrationen i eksisterende fag på tidlige klassetrin kan fx særligt være i matematik og natur/teknologi.
  3. Teknologiforståelse styrkes via ca. 2-4 udvalgte eksisterende fag. Kilde: Undervisningsministeriet
Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ministeriets it-handlingsplan mangler... handling!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS