Ministeriet svigter lærerne

Med udsendelsen af den nye bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver har man endnu en gang fået et eksempel på, at det efterhånden er ren parade, når Undervisningsministeriet sender kommende bekendtgørelser til høring. Udkastet til bekendtgørelsen blev udsendt i sommerferien og med en høringsfrist på mindre end 14 dage. Et klart signal om, at ministeriet ikke ønsker at tage høringsparternes bemærkninger alvorligt.

Man har med et pennestrøg afskaffet muligheden for at aflægge gruppeprøve i matematik og naturfag, på trods af at både vi og de faglige foreninger har argumenteret for at fastholde denne prøveform som en mulighed. Af regeringsgrundlaget fremgår det uden begrundelse hvorfor at gruppeeksamen skal afskaffes. Det gør man så uden smålig hensyntagen til, hvad de fagfolk måtte mene, som i sidste instans står med ansvaret. Politisk ideologi er vigtigere end virkeligheden.

Når det handler om den nye fælles afgangsprøve i fysik/kemi og biologi, kan man også kun undre sig. Beslutningen om en fællesprøve i disse fag er en del af folkeskoleforliget fra 2003 og blev en del af forsøgsprogrammet »En skole i bevægelse«. Marts 2005 afsluttede man forsøgsperioden. Formålet var angiveligt, at man skulle kunne udsende den nye bekendtgørelse, så de ny regler kunne indgå i skolernes planlægning af skoleåret 2005/2006. Vi har gang på gang uden held rykket for bekendtgørelsen, og først den 14. juli 2005 er den blevet udsendt.

Hvornår mon man i ministeriet regner med, at skolerne planlægger for det kommende skoleår ?

Samtidig fremgår det af ministeriets følgebrev, at nok indføres fællesprøven ved folkeskolens afgangsprøve i 2005/2006, men den »vil kunne blive ændret, da der pågår overvejelser om at ændre rammerne for denne prøve«. Nu skal skolerne altså i gang med at planlægge ud fra en bekendtgørelse, der er udsendt alt for sent, og samtidig forberede sig på, at det hele kan blive ændret i løbet af skoleåret. Det er simpelthen useriøst.

Man må se frem til den dag, hvor det lykkes ministeriet at få etableret arbejdsgange, der muliggør, at nye bekendtgørelser kan få en ordentlig behandling i høringsfasen og herefter bliver udsendt i ordentlig tid.

Lærerne i folkeskolen har mange med- og modspillere i deres daglige arbejde. Det ville være passende, hvis deres egen minister og hans ministerium tilhørte den første kategori og ikke den sidste.

»Nu skal skolerne altså i gang med at planlægge ud fra en bekendtgørelse, der er udsendt alt for sent, og samtidig forberede sig på, at det hele kan blive ændret i løbet af skoleåret. Det er simpelthen useriøst«