Om artiklen »Ny kurs ryster friskolerne« i Folkeskolen nummer 2 angående Vestjysk Fri- og Efterskole har jeg en indvending. Skolen havde haft mere end et år til at etablere lovlige forhold. Det burde derfor ikke, som det står skrevet, komme som en overraskelse, at Undervisningsministeriet greb ind. Ministeriet havde endog flere gange udskudt afgørelsens virkning, så skolen havde tid til at opfylde lovens krav om, at en friskole skal omfatte elever på 1. til 7. klassetrin.
Jeg vil dog gerne drøfte hensigtsmæssigheden af den nuværende lovbestemmelse med de uddannelsespolitiske ordførere. En ændret praksis vil kræve lovændring.
Minister vil drøfte lovændring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.