Minimalstaten satser på eliten, og fanden tager resten

Et tema på årets alternative Sorø-møde på Askov Højskole var elite- og linjeskoler, og en af påstandene var, at sociale kompetencer udvikles optimalt, når man er sammen med ligesindede og med dem, man ligner. En opfattelse, der er helt modsat enhedsskolens forestilling om, at kompetencerne netop udvikles ved at være sammen med både dem, man ligner, og alle de andre, som man slet ikke ligner.

Der blev refereret mange og gode grunde til, at elever søger Da Vinci-linjen, grunde, som mange ansvarlige forældre vil være enige i. Også jeg forstår de forældre, men for mig er der tale om et skoletilbud, der lapper på et problem i stedet for at løse det.

Det er rent ud sagt en falliterklæring for folkeskolens enhedsskole, at det er nødvendigt for disse elever at flytte. Vi burde i folkeskolen have lærere, der har de kompetencer, der skal til for også at rumme de særligt begavede elever.

Om det så er skolernes kultur, lærernes mangler eller uddannelsens ditto, der skal ændres, det er et åbent spørgsmål. Dog mener jeg, det skulle være muligt at uddanne lærerstuderende, så de har kendskab til de redskaber, der er brug for til at styre klassen, så alle har mulighed for at trives og udvikles.

De forventninger og tilbud, der er til eleverne i Da Vinci-linjen i Esbjerg, kunne lige så godt findes på andre skoler.

Det virkelig triste ved den udvikling og ånd, der medfører eliteskoler, er, at i stedet for at udvikle læreruddannelsen og skolekulturerne til at lede, rumme og udvikle alle eleverne satses der resurser på at tiltrække særlige lærere til særligt privilegerede elever.

Bagved ligger der et samfundssyn, og det er dette, der for alvor bør komme til debat. Minimalstaten satser på eliten, fanden tager resten.