Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Min sindssygt spændende coronatid

Det mest spændende jeg har oplevet for nyligt, var den dag jeg gik på toilettet, og hunden fulgte efter mig og skubbede døren op på vid gab. Fra wc-brættet kunne jeg se direkte hen til computeren, hvor jeg netop havde sat en klasse til at arbejde selvstændigt.

Lisbeth Sanggaard Sonne
Start debatten
18. januar 2021, kl. 12:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det var et sindssygt spændende øjeblik at skulle tage tøjet igen på uden at vide, om nogen kiggede med! Det næstmest spændende, jeg har oplevet var, at rydde op i en køkkenskuffe.

Humoristiske strøtanker om hverdagens underfundigheder – og satirisk kvælertag på de politiske magtudøvere … og alt muligt andet! Min blog læses bedst med en pude i ryggen, og jeg betragter mit indlæg som en succes, hvis du er ved at kløjs i kaffen undervejs eller kommer til at grine helt upassende. Jeg er ærlig, politisk ukorrekt, min mands kone og mor til hans fire børn og vores sorte labrador. Og så arbejder jeg i udskolingen på en stor byskole i det midtjyske.

Jeg er coronatræt! Jeg trænger til at opleve noget andet end naturskønne vandreture og være sammen med nogle andre end min familie. Min hjerne higer efter indtryk der er større end DR´s genudsendelse af den danske filmskat.

Man kan også godt mærke på eleverne, at de er godt møre. De var faktisk kørt træt i hjemmeundervisning allerede på den første dag. I det hele taget er stemningen omkring hjemmeundervisning helt anderledes end i foråret. Dengang var der kampvilje. Alle lagde sig i selen for at få det bedste ud at situationen, og der var adgang til alt muligt spændende, gratis undervisningsmateriale. Forældre, skoleledelser, skoleforvaltninger og ministre var evigt taknemmelige for lærernes (og alle andre faggruppers) utrættelige indsats. Der var opbakning hele vejen rundt og masser af sjovt, eksperimenterende undervisning.

Nu er vi bare tilbage i hamsterhjulet, som i øvrigt har sat tempoet et par gear op. Udenfor er det mørkt og koldt og kedeligt. Lærerne har ikke flere hvide tryllehopsa kaniner tilbage i hatten. Undervisningsministeriet og skolerne er uenige om, hvad nødundervisning egentligt er, selv om det er mere end velafprøvet, og udskolingen venter på en afklaring af de forestående eksaminer.

På plussiden fortjener det dog at blive nævnt, at vi var forberedt denne gang. Der er personale på skolen til at tage sig af dem, der har behov for det, og fælles strategier for hvordan man får dagligdagen til at fungere.

Energien er bare ikke den samme. Nej, der er sandelig ikke meget ”wir schaffen das”-gejst over fortagenet! Det ganske enkelt alt, alt for tidligt at slå over på den hjælpemotor, der hedder viljestyrke. Jeg trænger til en energibooster. Sådan en iltmaske, som falder ned ligesom i en flyver, og en stemme i højttaleren, der siger, at den voksne skal have hjælp først, før man redder børnene. På min iltflaske kunne teksten være:

  • Slut skoledagen tidligt, så du har mulighed for at evaluere alle de ubegribeligt mange opgaver, som er blevet afleveret i dagens løb.
  • Fjern et antal valgfrie emner fra årsplanen, så eleverne kun skal til eksamen i noget, de har gennemgået på skolen.
  • Hold virtuelle kaffepauser med dine kollegaer flere gange i ugen.
  • Overlad dine elevers tekniske problemer til en it-ansvarlig på skolen, uden at du selv først kommer med forslag til løsninger.

Og indtil nogen sender noget ilt ind i min boble (sammen med et håndskrevet takkekort og hjerteformet chokolade), så vil jeg glæde mig over, at jeg overhovedet kan arbejde hjemmefra, og at ingen af mine elever så mig sidde ude på toilettet. En ting er da, at jeg inviterer ca. 140 elever ind i mit hjem hver uge til virtuel undervisning, men der er dog grænser for gæstfriheden!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Min sindssygt spændende coronatid

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS