Min sindssygt spændende coronatid

Det var et sindssygt spændende øjeblik at skulle tage tøjet igen på uden at vide, om nogen kiggede med! Det næstmest spændende, jeg har oplevet var, at rydde op i en køkkenskuffe.

Jeg er coronatræt! Jeg trænger til at opleve noget andet end naturskønne vandreture og være sammen med nogle andre end min familie. Min hjerne higer efter indtryk der er større end DR´s genudsendelse af den danske filmskat.

Man kan også godt mærke på eleverne, at de er godt møre. De var faktisk kørt træt i hjemmeundervisning allerede på den første dag. I det hele taget er stemningen omkring hjemmeundervisning helt anderledes end i foråret. Dengang var der kampvilje. Alle lagde sig i selen for at få det bedste ud at situationen, og der var adgang til alt muligt spændende, gratis undervisningsmateriale. Forældre, skoleledelser, skoleforvaltninger og ministre var evigt taknemmelige for lærernes (og alle andre faggruppers) utrættelige indsats. Der var opbakning hele vejen rundt og masser af sjovt, eksperimenterende undervisning.

Nu er vi bare tilbage i hamsterhjulet, som i øvrigt har sat tempoet et par gear op. Udenfor er det mørkt og koldt og kedeligt. Lærerne har ikke flere hvide tryllehopsa kaniner tilbage i hatten. Undervisningsministeriet og skolerne er uenige om, hvad nødundervisning egentligt er, selv om det er mere end velafprøvet, og udskolingen venter på en afklaring af de forestående eksaminer.

På plussiden fortjener det dog at blive nævnt, at vi var forberedt denne gang. Der er personale på skolen til at tage sig af dem, der har behov for det, og fælles strategier for hvordan man får dagligdagen til at fungere.

Energien er bare ikke den samme. Nej, der er sandelig ikke meget ”wir schaffen das”-gejst over fortagenet! Det ganske enkelt alt, alt for tidligt at slå over på den hjælpemotor, der hedder viljestyrke. Jeg trænger til en energibooster. Sådan en iltmaske, som falder ned ligesom i en flyver, og en stemme i højttaleren, der siger, at den voksne skal have hjælp først, før man redder børnene. På min iltflaske kunne teksten være:

• Slut skoledagen tidligt, så du har mulighed for at evaluere alle de ubegribeligt mange opgaver, som er blevet afleveret i dagens løb.
• Fjern et antal valgfrie emner fra årsplanen, så eleverne kun skal til eksamen i noget, de har gennemgået på skolen.
• Hold virtuelle kaffepauser med dine kollegaer flere gange i ugen.
• Overlad dine elevers tekniske problemer til en it-ansvarlig på skolen, uden at du selv først kommer med forslag til løsninger.

Og indtil nogen sender noget ilt ind i min boble (sammen med et håndskrevet takkekort og hjerteformet chokolade), så vil jeg glæde mig over, at jeg overhovedet kan arbejde hjemmefra, og at ingen af mine elever så mig sidde ude på toilettet. En ting er da, at jeg inviterer ca. 140 elever ind i mit hjem hver uge til virtuel undervisning, men der er dog grænser for gæstfriheden!