Min dagligdag

Jeg, en børnehaveklasseleder ved en kommunal skole i den indre by, har i år oplevet en frustration over mit arbejdsområde. Vi har en børnehaveklasse med 24 elever, der er delt i en dansktalende og en ikke-dansktalende hver dag i de første to timer. Der er 17 fremmedsprogede børn med otte forskellige nationaliteter. Jeg skulle undervise i den dansktalende klasse (tilsyneladende), hvor der var syv børn med et meget mangelfuldt dansk og otte dansktalende. I den anden klasse var der ni børn med kun et sprog (deres eget).

Til klassen var der tre lærere, som hver havde syv-syv-otte timer i klassen. De stod for danskundervisningen for de ikke-dansktalende fra otte-ti og de sidste to timer, hvor de to klasser var sammen, er vi to uddannede.

Lærerne fik naturligvis fremmedsprogstillæg, men jeg, der havde ti timer med otte fremmedsprogede elever plus syv dansktalende ti timer med 17 fremmede plus syv dansktalende, kan ikke få det. Det er forbeholdt lærerne. I min dansktalende klasse vurderede jeg, at jeg var nødt til at køre en særligt tilrettelagt undervisning, hvis jeg skulle tilgodese den gruppe, jeg havde. Jeg kunne ikke forsvare hverken moralsk eller pædagogisk at gøre andet. Har brugt mere end dobbelt så lang tid til møder i år. Har talt mine timer op, (ligesom lærerne ved jeg godt, at dette skal man ikke som børnehaveklasseleder, desværre).

Ville ønske, at der var nogle helt klare retningslinier (tolkningsregler) for, hvornår/hvor mange fremmedsprogede elever må/ kan der være, før det udløser en anden omregningsfaktor for børnehaveklasseleder? Der er i den nye overenskomst åbnet en mulighed for dette, men igen er det en 'kan'-mulighed, hvor afgørelsen alene bliver truffet af ledelsen på skolen. Trods et godt skoleår med gode kollegers opbakning og nogle dejlige børn og forældre i min klasse er der meget, der skal revideres her i denne ferie.

Anne Meng

Fredericia