Milliardinvestering i moderne heldagsskoler bør være en del af et gennemtænkt regeringsindgreb

Overenskomstsforhandlingerne 2013 har været hårde og præget af skyttegravskrig og manglende reel dialog. I en tid med økonomisk krise og faldende realløn har KL og DLF ikke formået at finde det samfundsansvarlige kompromis, der kunne sikre udvikling af folkeskolen.

Desvære er der hverken tegn i sol eller måne på, at parterne finder en løsning. Konflikten skal altså stoppes ved et regeringsindgreb, hvis ikke vi alle skal blive tabere.

Uheldigvis er regeringens oplæg om en heldagsskole blevet taget som gidsel af forhandlingerne om en arbejdstidaftale for lærerne. Det har gjort heldagsskolen mindre populær end tidligere både blandt lærere og i befolkningen generelt.

Hvis regeringen vil puste liv i heldagsskolen og reformtankerne, skal det kommende indgreb være afbalanceret. Et indgreb peger med stor sandsynlighed i retningen af, at skolelederne får et større ledelsesrum, lærernes forberedelsestid beskæres og dermed bliver det økonomisk realistisk, at lærerne er længere tid på skolerne og kan undervise eleverne mere.

Skolerne er i dag ikke gearet hertil. Der er ikke tidssvarende arbejdspladser, mødefaciliteter, computere og telefoner til lærerne. Herudover mangler mange skoler de lærings- eller undervisningsmiljøer, som er nødvendig, hvis en heldagsskole skal blive en succes. Derfor vil en milliardinvestering i moderne, energieffektive og velindrettede heldagsskoler kunne give nogle nye gode rammer, der kan rumme den pædagogisk tænkning og samtidig være et plaster på såret for lærerne. Det er trods alt mere inspirerende at arbejde i attraktive omgivelser end i dagens ofte nedslidte skoler. De fysiske rammer skal altså være i orden.

Sidst men ikke mindst skal der laves et kompromis, som sikrer anstændige løn- og arbejdsforhold for lærerne. Dette vil kræve at aftaleretten ændres, så der gives større frihed til at finde de rigtige løsninger på de enkelte heldagsskoler, men det kræver også fornuftige centrale rammer om overenskomsten.

Investeringer i de fysiske rammer på de nye heldagsskoler giver også mening i et større samfundsperspektiv. Investeringen vil sikre gode arbejdsbetingelser for både lærere og pædagoger i de næste mange år. De nye heldagsskoler vil kunne tilbyde bedre pædagogisk sammenhængende forløb i moderne og tidssvarende pædagogiske og fysiske rammer, hvilket vil understøtte udviklingen af fagligt kompetente og livsdulige elever. Endelig kan en energirenovering af nedslidte skoler næsten tjene sig selv ind i kraft af mindre energiudgifter, og sidst vil der være jobs til byggebranchen i en tid med lavkonjunktur. Der er al mulig grund til at fremrykke de offentlige investeringer på skoleområdet, hvis heldagsskolen skal blive en succes.

Jeg tror på heldagsskolens pædagogik, og når stormen har lagt sig, håber jeg, at flere lærere igen vil blive positive overfor heldagsskolen, men dette kræver naturligvis at det ikke kun er KL som har sat rammen for heldagsskolen. Derfor, kære regering, lav nu det afbalancerede regeringsindgreb, som vi har brug for.

Mvh Jesper Steenberg, Folkeskolelærer, Cand. Polyt og Master i ledelse og innovation. Rue du tabellion 100, 1050 Ixelles, Bruxelles.