Metodeovertro

Hvad er det så, der kvalitativt udrettes på DLF's pædagogiske formandsudvalgspost? Ja, i hvert fald lover Jørgen Stampe i Folkeskolen nummer 7 i fremtiden at være opmærksom på sammenhængene i sproget og altså udfolde større sproglig bevidsthed. Hulhed, uægthed og dårligdom i sprogdragten mere end antyder, at tankerne bag produktet og det praktiske indhold er meget ufuldkomne.

Det nytter ikke noget for praktikerne i klasseværelserne, hvis toppen i den pædagogiske pyramide behersker en herlig indforstået terminologi - faglig og/eller politisk-ideologisk terminologi - hvis den kun bruges til at befæste og forsvare den erhvervede position. Noget tyder på, at dette er tilfældet, eftersom Stampe kan skrive: 'Vi får ikke altid udtrykt os, så andre forstår os.' Hvis inspirationen fra Steen Larsen fører til dette, så burde hans hjælpetjeneste tie stille og lade Larsen fremlægge med bravour og med den kundskab, der lader produktet fremstå med betydning og produktivitet.

Jeg tvivler på, at der er mange lærere, der forundres over Stampes udsagn om nødvendigheden af elevernes transformation af information til viden, men i al selvfremhævelsen præsenteres udsagnet næsten som pionerarbejde inden for den pædagogiske videnskab.

Stampe konstaterer sagkyndigt, at udenadslære ikke er et mål i sig selv! Fortæl lige, om man kan støde på lærere, der er uenige i dette? Og tværfaglighed er garant for handlekompetence, det vil sige evnen til samarbejde! Uden faglighed bliver samarbejdet imidlertid en luftig størrelse, hvor samarbejdet bliver et mål i sig selv, en form uden ret meget indhold. Den selvtillid, eleverne får, bygger derfor ikke på en vurdering af indhold, men på en vurdering af fremlægningsformen. - Jeg tilstår til slut, at jeg er tæt ved at anse folkeskolens pålæg om tværfaglighed for at være metodeovertro, der er solgt til det politiske system.

Torben Thomsen

Aars