Kagetraditionen i moderne dansk politik fik et gevaldigt boost*, da en minister med lagkage fejrede, at regeringen var nået op på et rundt antal stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet. Dette stunt** fik en del kritik, og hendes tidligere kæreste*** udtalte, at hun engang var sorthåret og rød, men nu var rødhåret og sort. Men det korte af det lange er, at lagkagen blev indført i dansk politik; nu altså med servering af 100-stramningslagkage på torvet i Sønderborg, hvor Tulle, Henriksen og Espersen selv skærer for.
Der er tilsyneladende "gået kage" i dansk politik. Udtrykket stammer fra typograffaget, hvor man i gamle dage arbejde med at hente bogstaver og tegn op fra sættekasser for at placere dem som sats til en trykside. (Ældre lærere vil måske huske processen fra Gyldendals trykkeri, Ricto Set, eller fra Celestin Freinets brug af trykkeri i undervisningen). Når der kom uorden i bogstaverne eller i linjerne, kaldte typograferne i England det for "be pied", altså at teksten blev til postej, franske typografer talte om "tomber en pâte", altså at teksten blev til en dejklump, og tyske typografer betegnede uheldet som "Zwiebelfische machen", altså at lave en slags biksemad, løgfisk, eller kort på dansk, at resultatet "går i fisk".
I de nævnte typografiske udtryk, hvor man næsten kan høre eder og forbandelser hvæse mellem ordene, er der tale om at finde udtryk for, at noget er gået i uorden, at ting, der ikke har noget med hinanden at gøre, er blevet rodet sammen.
Derfor kan det være interessant for enhver tekstlæser og samfundsfagslærer at se, hvad det er for ingredienser, der gemmer sig under glasuren**** og bag marcipanen*****. Så god fordybelseslyst!
Under alle omstændigheder har de resultater, som kagerne fejrer, besynderlige bivirkninger. Fx har en af mine venner, der gennem hele sit liv har tjent til dagen og vejen ved at udfolde sig på dansk, besluttet sig til at vende hjem til Danmark efter årtiers ophold i et andet EU-land. Vedkommende skal til danskprøve!! En henvendelse til udenrigsministeriet afstedkom følgende svar: "Ja, det virker absurd, men det er jo ikke personer som dig, vi vil ramme".
Ramme****** har i gammel nordisk tradition et strejf af aggressivitet******* og død og fordærv, mens det substantiv, som tyskerne har foræret os, fortæller om en indramning af vores udfoldelsesmuligheder.
Tænk, at vi i et samfund, der bygger på frihedsrettighederne, er begyndt at lovgive for at ramme bestemte grupper, frem for at sætte vide og fornuftige rammer for menneskelig udfoldelse.
Det er mit håb, at eleverne i den danske folkeskole må opleve den tyske betydning af ordet, så de alle kan udfolde sig i fortrolighed med menneskelige rammer, og ikke få det indtryk, at skolen afspejler den politiske agenda: at udse sig nogle bestemte og ramme dem.
Det er vigtigt, at skolen******** vedkender sig sin betydning: fritid til lærd syssel, til at være sammen om det væsentlige - og ikke går i kage
*ord fra engelsk, kendt fra 1982
** ord fra engelsk, kendt fra 1966
***Jens Rohde, udført fra Viborg, nu indført fra Bruxelles
****ord fra tysk, kendt i umindelige tider
*****ord fra italiensk, hvortil det kommer fra arabisk; bruges nu også om sprængstof
******gammelt nordisk ord. Verbum som jvf. ordbogen har synonymer som gokke, klapse, klaske, pande. Adjektiv: ildelugtende
******ord fra tysk. Substantiv, der beskriver grænser for udfoldelse.
*******ord fra fransk
********ord fra græsk
Metafor 3: gå i kage
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.