Metafor 2. Dansk er alle fags moder

Bertel Haarder har ved flere lejligheder udtalt, at "faget dansk er alle fags moder". Og dette udsagn klinger jo sødt i en dansklærers ører. Senest har Haarder fortalt til Berlingske om sin noget særprægede skolegang, hvor han indtil 6. klasse blev undervist hjemme på Rønshoved Højskole af sin mor:

"I mit tilfælde var undervisningen meget enkel. Der var kun et enkelt fag, nemlig dansk, samt en lille smule regning. Undervisningen bestod i, at jeg fik stukket en bog i hånden og skulle skrive en stil om den, som min mor så rettede, hvis hun fik tid. Det gav rigelige forudsætninger for de andre fag, som jeg først mødte, da jeg kom i kommuneskolen i slutningen af 6. klasse. Dansk er alle fags moder."

Det er en morsom erindring, som nok kan få en til at standse op og forundret spørge til, hvem der har lagt grunden til en række testsystemer, der både skal sikre, at "mor bruger sin tid til at rette", og til at "mor forlanger", at man kun dyrker de instrumentelle genrer i skriftlig dansk.

For år tilbage udgav Dansklærerforeningen en debatbog om dansk sprogpolitik af Niels Davidsen-Nielsen; "Moders stemme, fars hammer" var titlen. Læg mærke til, at ved stemmen anvendes det poetisk og gammelt klingende 'moder', mens 'far' tager sig af hammeren. De to tilgange til sprogpolitikken og dermed til modersmålet kan anskues som en personlig og en instrumentel - og de behøver ikke at have med korrekthed at gøre.

At den personlige - ud over at være personlig - på samme tid vover noget, kan måske bedst belyses af, at udtrykket 'moders stemme' udspringer af H.C. Andersens *Du danske Sprog, du er min Moders Stemme", som er skrevet, mens Danmarks var i krig med Det tyske Forbund. Og alligevel vover han at anvende de tyske begreber 'sprog' og 'stemme' på bekostning af de nordiske 'mål' og 'røst'. Og det kan der være fine, poetiske grunde til!

I den læringsmålsfokuserede fagbeskrivelse af faget dansk tager det instrumentelle over; fars hammer sætter dagsorden.

Og hvem var den første til at svinge fars hammer over skolen, mens han med barnetroen i behold også stod fadder til Dansk 1984? Her beskrev Torben Brostrøm og Jørn Lund skønlitteraturen som sprogets ypperste udtryk, mens det politiske system mistede tilliden til, at "mors stemme" kan bære faget igennem og lod "fars hammer" give tørre test, som At Tænke Sig kalder det.

”En god danskundervisning kan – med alle de muligheder, faget rummer – bidrage til en større respekt just for det ikke-målelige”, skrev K. Helweg Petersen i Dansklærerforeningens 100 års jubilæumsskrift. Bertel Haarder gav ham ret. Torben Brostrøm og Jørn Lund skrev i samme toneart.

Men der kom mere og mere tryk på afdyrkelsen af det målelige. Og med skolereformen faldt hammeren!