Mere livsglæde og humor

I tidligere udgave af Folkeskolen fortalte en nyuddannet lærer fra Århus om det dejlige i at være lærer i nutidens skole, og senest i uge 46 har lærer Edith Nørretranders taget bladet fra munden og fortæller, hvor træt hun er af alle de (ikke mindst lokale!) negative udladninger, som kommer fra lærernes egne rækker, hvor man finder alverdens problemer frem at brokke sig over frem for at se hverdagens positive sider og være med til at skabe livsglæde. Hvor er det lækkert at se sådanne indlæg, hvor det positive ønskes sat i højsædet i en debat, hvor der desværre ofte tales om alle vores begrænsninger i en ofte frustrerende hverdag med begrænsede ressourcer.

Men selv i disse 'omstillingstider' skal vi stadig kunne se jobbets mange positive sider, og vi skal stadig blandt vores guldklumper (nogle kalder dem problembørn, men allerede her begynder det måske at køre skævt? Jeg anerkender blankt, at ikke alle børn er skabt af '24 karat', men mindre kan vel gøre det) skabe livsglæde for at vise håb forude. For håb er der masser af!

Jeg mener stadig, at arbejdet i den danske folkeskole er noget nær det bedste arbejde i dette samfund - og det mest menneskeligt udviklende blandt dejlige, kreative, konstruktive, kritiske personer, som på bedste vis prøver at skabe de bedste betingelser for vores guldklumpers videre liv. Dette positive, naive syn på mit arbejde udelukker ikke, at jeg føler, vi får for lidt for vores arbejde. Vi har ikke de nødvendige ressourcer til at opfylde de stillede forventninger, der er utrolig mange opgaver, som skal løses, og mange hurdler skal overvindes.

Men hvorfor i alverden bruge al sin energi på en så destruktiv måde? Vi arbejder i en politisk organisation, og det må vi respektere, hvorfor vi i enhver tænkelig situation må prøve at argumentere for endnu bedre forhold ligesom alle andre, og her vil jeg utrættelig bruge min energi. Bærer det frugt, vides ikke, men sådan er vilkårene nu engang i en demokratisk, politisk organisation. Tænker man udelukkende på alt det, vi mangler, og hvilke begrænsninger hverdagen stiller for en optimal undervisningssituation, ja så kommer man 'energitappet' på arbejdet, og det kan ingen være tjent med. Som en lærer fra Silkeborg tidligere har skrevet her i Folkeskolen, kan vi stort set få det, som vi selv vil i det daglige, så lad os bruge energien på mere livsglæde og humor på verdens bedste arbejdsplads frem for at fortvivle over alle dagligdagens mangler.

Bjarne Danielsen

skoleinspektør, Brande