Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Mere end 1000 ord

Billeder har det med at fortælle mere end ordene. Her er et par eksempler fra Løhdes lockout og Løkkes ghetto.

Jens Raahauge
1 kommentar
8. marts 2018, kl. 14:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde, proklamerer regeringens lockoutvarsel foran et bagtæppe, hvorpå der skulle stå Finansministeriet.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Hun er dronningen over statens forhandlinger, men som det fremgår af billedet, løber hun lidt hurtigere end kronen kan følge med til; og det endog imod læseretningen. Altså ikke helt efter dansk sædvane!

Dertil kommer, at hun har valgt med sin krop at blokere dele af teksten på bagtæppet, så der står: Fin isministeriet. Og bemærk, at hun har stillet sig så præcist, at opstregen og afslutningsbuen i n'et synes at være ét bogstav, altså Finisministeret. Så dybest set ved hun, at de offentligt ansattes ve og vel (måske især ve) er lagt i lommen på Moderniseringsstyrelsen og magten, der kan gribe ind i de forhandlinger, der derfor kan forekomme proforma eller underkastet magtudøvelse. Fra dansktoppen: Ræk mig din hånd, og lad os være venner, er afløst af Ræk mig din hånd, og mærk så, hvor jeg klemmer.

https://www.b.dk/nationalt/historisk-lockout-rammer-tusindvis-af-studerende

----

Skoleleder Marco Damgaard på Tingbjerg Skole, som fortjener al mulig støtte til det fine og målrettede arbejde, han står i spidsen for, har set på den hjælp, der er at hente i regeringens ghettoudspil. Og han ser positivt på forslaget om obligatorisk daginstitution, mens resten af udspillet synes at bidrage til en stigmatisering af beboere og børn i skolens område.

Men se nu på det fantastiske billede af regeringens opstilling under præsentationen i Mjøljerparken. Det er et fantastisk billede, som leder tankerne hen på et frispark lige uden for feltet. De må have forbrudt sig mod reglerne. De laver muropdækning, mens anføreren gestikulerer til dommeren for med hænderne at antyde, at det efter hans mening ikke var et frispark af de større. Den, der tilsyneladende har begået det farlige frispark, forsøger at putte sig i udkanten af muren med hænderne i siden, mens det store brød fra forsvaret ser skråt ned på hende. Han og resten af spillerne forsøger med hænderne at beskytte deres ædlere dele - også selv om den ene vist ikke er udstyret med sådanne. Anspændthed råder. Afslappethed er helt fraværende. Bemærk i øvrigt de to på højre falnke, som virker aldeles ufokuserede. Man tænker med længsel hen på den situation, hvor Preben Elkjær med sin ene hånd beskyttede en medspillers skridt for dog at peppe muren lidt op. Men tilbage til alvoren bag muropdækningen: Tænk, hvis bolden bliver rettet af og går i mål, fordi hver enkelt er så optaget af sig selv!? Selvmål, vil en og anden kalde det.

https://www.folkeskolen.dk/627986/ghettoskoleleder-om-udspil-obligatorisk-daginstitution-er-en-god-ide

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Mere end 1000 ord

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS