Mere åbenhed ønskes

En tidligere stagiaire på Bruxelles-kontoret analyserer sig i Folkeskolen nummer 17/18 frem til, at »EU eksisterer«, og uddannelsespolitikken herfra øver indflydelse på Danmarks ditto, om vi ønsker det eller ej. Ærlig snak, men vel også et pænt bevis på, at forholder det sig sådan, så kan den nye bestyrer af Bruxelles-kontoret, Birgitte Birkvad, hoppe og danse, lige så meget det skal være. EU gennemtrumfer mod DLFs vilje. Jo, siges det så, vi kan bidrage inden med foreningens ønsker, sætte DLF-fingeraftryk. Det er just det forhold, jeg gerne ser belyst af den kommende nyansatte lobbyist med sit internationale kendskab til europæisk uddannelsespolitik. Hvor var det lige netop, vi fik den berømmede indflydelse, som er hovedargumentet for at fortsætte en temmelig dyr funktion for foreningen. Medlemmerne har hidtil ikke kunnet danne sig noget indtryk af, hvordan det er lykkedes at få pillet elementer ud af EU-uddannelsespolitik, som ville betyde stagnation eller tilbagegang for dansk tradition for skoleudvikling. Eller vi har aldrig fået beskrevet, hvor progressiv dansk uddannelsespolitik har haft indflydelse på EU-apparatet. Underligt, at DLFs hovedstyrelsespolitikere ikke har kunnet bruge eller har stillet krav om at få sådanne oplysninger gjort tilgængelige for medlemmerne af DLF, så en synliggørelse af indsatsen kunne stoppe den løbende kritik af Bruxelles-kontorets virke. Derfor er det let for blandt andre undertegnede at fastholde mistroen til indsatsen og erklære den for temmelig unyttig. Det må være ret ene­stående i dansk foreningsliv, at der optræder en post i regnskabet, hvor der ikke gøres rede for indsats og udbytte andetsteds end i en månedlig rapportering i form af et nyhedsbrev, der hemmeligholdes for de betalende medlemmer, og som måske end ikke læses af hovedstyrelsesmedlemmerne. Noget tyder på, at det forholder sig sådan. Det kan den nye lobbyist ændre på ved at ændre adfærd fra det lukkede til det åbne.