Mentorordning i praktikken

Denne overskrift fik mig til at reflektere over den ordning og gode erfaringer vi har gjort os på vores skole med lærerstuderende og mentorordning:

Hvordan støtter vi den studerende gennem praktikforløbet?

Den studerende kan møde flere praktiklærere i løbet af praktikken. Hvem samler trådene? Hvem tager hånd om de udfordringer, der opstår undervejs? Og ikke mindst, hvem hjælper den studerende med at finde fokuspunkter for næste praktikniveau? Disse opgaver løses meget forskelligt på skolerne.

Jeg har gode erfaringer med den gode gamle mentorordning, som engang var obligatorisk i vores praktikområde.

Den studerende møder hos os en mentor, der ikke er praktiklærer for den studerende, i et møde med en dagsorden i starten af praktikken og i slutningen. Her snakkes om evt. tidligere praktikforløb, hvad gik godt og hvad skal der fokus på. Vi bevæger os også på det personlige plan og støtter om nødvendigt med råd og vejledning. Jeg oplever nogle studerende, der får løftet sig selv og deres praksis op i et helikopterperspektiv og bliver bevidste om deres handlinger og virke. Jeg afslutter altid praktikken med at få dem til at reflektere over, hvilke fokuspunkter der skal arbejdes videre med enten i næste praktikforløb eller som nyuddannet lærer. Jeg er selv bevidst om at en mentor oprindelig ikke bliver pålagt; men tilvalgt. Alligevel har jeg oplevet at blive kontaktet af en tidligere 2.niveau studerende 2 år efter han afsluttede sin praktik hos os. Han havde brug for et godt råd i forhold til videre uddannelse og følte det naturligt at spørge mig til råds.

Mentorordningen, er en prioritering som min skole vægter højt, ikke mindst pga. de gode evalueringer de studerende hvert år giver på dette område.