Mental sundhed i almenpædagogisk inklusionsarbejde

Parallelt med inklusionsdebatten har vi gennem de seneste år haft en diagnosedebat, hvor blandt andet Svend Brinkmann har spillet en central rolle som kritiker af diagnoserne. Medierne har spillet en rolle i at gøre debatten mere polariseret end Brinkmanns kritik egentlig lægger op til.

For inklusionsarbejdet i Folkeskolen er polariseringen omkring diagnoserne et særligt problem. Diagnoser, og den faglighed de bygger på, er væsentlig for inklusionsarbejdet, men det har samtidigt vist sig at være vanskeligt at omsætte det diagnostiske sprog og menneskesyn i en almenpædagogisk praksis. Diagnosekritikken har nok peget på begrænsningerne i diagnosesynet på mennesker, men har ikke tilbudt et andet syn eller sprog for en pædagogisk praksis. Mellem polerne står almenpæagogisk praksis med opgaven at skabe trivsel for alle.

Mental sundhed kan tilbyde et andet sprog og menneskesyn, der kan praktiseres på flere niveauer i Folkeskolen

Mental sundhed – et dannelsesbegreb

Mentale sundhedsproblemer skønnes af WHO at overhale somatiske sundhedsproblemer som økonomisk belastning af vestlige økonomier. Samtidig er der social ulighed i mental sundhed. Mange med lav grad af mental sundhed kan ikke beskrives af diagnoser eller tilbydes hjælp af psykiatrien. Alle børn skal have mulighed for at forholde sig til de strukturer og normer, der kan have negativ effekt på deres egen og andres mentale sundhed.

Mental sundhed – en pædagogisk diskurs

Skolen kan arbejde med mental sundhed på flere forskellige niveauer. På skoleniveau kan man fokusere på at etablere samvær socialt og fagligt, der styrker elevernes sociale kompetencer. Her er øget samvær på tværs af de traditionelle (og anakronistiske strukturer) et effektfuld middel. Mange vil sige, at det allerede sker. Det er faktisk en væsentlig pointe, at rigtigt meget af det pædagogiske arbejde i Folkeskolens almenpædagogiske praksis fremmer mental sundhed. Det understreger, at mental sundhed som inklusions-diskurs ikke skal oversættes til almenpædagogisk praksis. Den skal forstærkes.

Mental sundhed i skolens praksis

Skolen, der arbejder pædagogisk og målrettet med mental sundhed, vil interessere sig for barnets sociale kompetencer og handlekompetencer i forhold til egen og andres trivsel. Skolen vil tilrettelægge rammer og hverdag, så elever og lærere opnår mulighed for at handle sundhedsfremmende i forhold til egen og andres trivsel, herunder inddrage mental sundhed i forældresamarbejde og i samarbejde med andre kommunale institutioner. Der er evidens for, at brede indsatser det løfter trivslen hos alle, og særligt hos dem, der har det sværest.

Positiv effekt på inklusionsarbejdet

Hvordan kan mental sundhedsfremme have en positiv effekt på trivslen hos et barn med ADHD? Kort fortalt, fordi kompetencesynet betyder, at alle ses som kompetente til at bidrage til øget trivsel. Kompetencen ligger ikke alene hos læreren med en specialpædagogisk uddannelse. Elever og forældre inviteres aktivt til at udfolde deres kompetencer til gavn for egen og andres trivsel. Mental sundheds fremme udspiller sig omkring det enkelte barn i hele skoletiden og i fritiden.