Ment som en cadeau

Keld Brikner reagerer i Folkeskolen nummer 38 unødigt tvært på mit indlæg om hans artikel om mobning. Desuden skulle jeg være ude i et skjult ærinde ved at henvise til hans nu tidligere, påviselige filosofiske grunduddannelse. Tværtimod ville jeg påpege, hvor let en med den særlige indsigt i en stringent videnskabeligt baseret filosofi, som den dialektiske og historiske materialisme siges at være, og som Brikner førhen har virket for og undervist i, ville kunne sætte problemet ind i rette sammenhæng og anvise mulige løsninger. Og hvor skuffende det så var ikke at blive præsenteret for brugbare bud.

Fagfilosoffer skal nu ikke bidrage til ændringer i det bestående. De skal kun alarmere. De er ikke leveringsdygtige i universalforklaringer, hvad jeg ej heller efterlyste. Derimod noget, der kunne vise ud over den omstændelige lamenteren, artiklen excellerede i. Der kunne bidrage til større indsigt og være afklarende, ikke en udtømmende forklaring. Adskillige filosoffer har ellers gjort sig store anstrengelser for at nå til en universalforklaring. Men fagfilosoffer skal afholde sig herfra. Brik­ner selv fremstår under begge kasketter, dog er den ene virksomhed »kun« freelance. Han henviser til psykologer som tilstrækkeligt. Heroverfor må filosoffer tie. En noget pauver indstilling.

Om min henvisning til Brikners »ekspertise« anfører han et årtier gammelt privat udsagn fra en fagfælle i Århus. En advarsel mod andres misbrug heraf. Dette ses nu opfyldt. Min henvisning var dog ment som en cadeau og ikke som en mistænkeliggørelse. Også her i Grønland er sket et skift i klimaet, om end af andre årsager. Ellers er luften så ren og skær og sindet så åbent og flyvsk som for tyve år siden. Man behøver ikke at følge moden med at dølge fortidens »synder«.