Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Meget at vinde med reformen, hvis vi i højere grad deler viden

Bünyamin Simsek
Jesper Weber Skorstengaard
Stefan Møller Christiansen
5 kommentarer
5. juni 2014, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

5 kommentarer

Medierne fortæller for tiden om den største forandring på skoleområdet i nyere tid – skolereformen. Det pædagogiske personale og skolernes ledelse spiller her en afgørende rolle, for deres fælles indsats afgør, om reformen kommer godt fra start. Derfor er det vigtigt at lytte til deres bekymringer, og det er vigtigt, at vi gennem samarbejde forsøger at mindske bekymringerne. En udtalt bekymring er: »Hvordan skal jeg udvikle min undervisning, når jeg skal undervise mere og derved har mindre tid til at forberede mig?«

Folkeskolen nr. 11 2014

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk’s debatregler

I bekymringen ligger et stort engagement på elevernes vegne, som skal anerkendes. Men der ligger også et syn på lærerjobbet, som det er nødvendigt at udfordre med en mere kollektiv tilgang. Undervisningen er – som alle skolens opgaver – en fælles opgave.

Der er meget at vinde, hvis vi i højere grad deler viden og erfaringer. Mulighederne for at dele viden er blevet større med den digitale udvikling og skolernes arbejde med pædagogisk it. De kommende års fælles kompetenceudvikling og personlige computere til alt undervisningspersonale i Aarhus giver tillige mulighed for nye samarbejdsformer og forberedelse i fællesskab. Det er med til at frigøre tid til andre formål, uden at det går ud over undervisningens kvalitet.

Børn og Unge i Aarhus arbejder med »Virksomhedens sociale kapital«, som handler om at styrke kerneopgaven ved at samarbejde. Med denne tilgang er forberedelse af undervisningen ikke en individuel opgave, men primært en kollektiv opgave. Tilgangen er, at der findes meget viden i organisationen, som skal gøres tilgængelig for flere. Et tættere samarbejde vil muliggøre bedre faglig sparring, netværk, deling af undervisningsforløb og en fællesfaglig udvikling, som alt andet lige gør den enkelte lærer dygtigere og dermed højner trivsel og tilfredshed.

Skal det lykkes, er det en fælles opgave at gøre det let at dele viden. Det handler ikke kun om struktur, men om en anden tilgang til sit arbejde. Det kræver en stor kulturforandring. Udfordringen er ikke bare den enkeltes udfordring, men en fælles udfordring.

5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Meget at vinde med reformen, hvis vi i højere grad deler viden

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS