Medicin i skoletiden

Landets folkeskoler har en lang række af opgaver, som stammer fra lovgivning og andre politiske beslutninger på Christiansborg. Hertil kommer striben af politiske og administrative beslutninger i kommunerne, som også præger lærernes arbejde. Men det er ikke alle skolens opgaver, der skal løses af lærere.

Gennem møder og samtaler med medlemmer og tillidsvalgte over hele landet om udviklingen i skolernes og lærernes opgaver er der et emne, der stadig oftere dukker op: medicinering af elever i skoletiden.

Opmærksomheden omkring dette emne skyldes dels inklusionen, dels at der i samfundet som helhed har været en stigning i medicinering af børn af forskellige årsager.

Selvfølgelig skal skolen være med til at sikre, at elever, der har brug for medicin, kan passe deres undervisning, i den udstrækning det er muligt. Hvis det ud fra et lægefagligt skøn besluttes, at elever skal have medicin i skoletiden, skal der naturligvis tages et ledelsesmæssigt ansvar for, at de pågældende elever får deres medicin.

Set fra vores perspektiv i Danmarks Lærerforening er det helt oplagt, at det er en sundhedsplejerske eller anden person med en sundhedsfaglig uddannelse, som varetager opgaven med at medicinere. Det bør ikke være en læreropgave.

Desværre sker det også, at børn i længere tid er indlagt på hospitalet. I den forbindelse skal der naturligvis findes en løsning på, hvordan børnene i indlæggelsesperioden kan modtage undervisning, som de har krav på. Den undervisningsopgave varetages ikke af læger eller sygeplejersker, men af lærere, og sådan bør det også være. Undervisning er en læreropgave - også når børn er indlagt på et hospital.

Vores klare indtryk er, at der helt generelt er brug for, at der prioriteres i skolernes og lærernes opgaver. Medicinering af elever i skoletiden er et godt eksempel på, at der er brug for tydelighed omkring, hvem der løser hvilke opgaver. Det kræver både politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed og ansvar i kommunerne og på den enkelte skole.

Vi har de seneste måneder oplevet en større positiv politisk opmærksomhed omkring ansvaret for folkeskolen. Vi skal fastholde den opmærksomhed i tiden fremover.

Utrygge lærere står alene med syge elever