Ligesom i utallige andre kommuner bliver der i Ramsø Kommune med begrundelse i den ny overenskomst meldt ud med, at nu skal lærerne til at undervise noget mere.
Vi ved alle, at Kommunernes Landsforening frejdigt har meldt den mulighed ud til kommunerne. Vi ved også, at DLF har udgivet et argumentationskatalog, der siger noget andet; men det katalog hjælper fedt, når først politikerne har fået færten af lette besparelsesmuligheder. Løbet er på forhånd kørt i de kommuner, der nu vil spare lærertimer; det blev nemlig kørt med skyklapper på under overenskomstforhandlingerne.
Mange af intentionerne var udmærkede, men udmøntningen blev godt nok noget hø.
Ole Gelsing, Anna Pedersen,
Else Riis
tillidsrepræsentanter
Ramsø Kommune
Med skyklapper på
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.