Matematiklærere er seje

Forleden sagde 3 af pigerne i 8. Klasse til mig, at det var underligt, at man kun havde 5 matematiktimer om ugen, når der var så meget man skulle lære. De reflekterede derefter over, hvilke fag de mente de godt kunne undvære. Historie og understøttende undervisning kom i den kategori. Men deres bemærkning om, at der var så meget man skulle lære, fik mig til at tænke på, at det jo betød, at der var så meget, man skulle undervise i som matematiklærer.

Hvad er det egentlig at være matematiklærer?

Det er at være wingman til dansklæreren. Det er, at være en del af et større team af lærere omkring en klasse. Det er at undervise i et fag, der ikke er lige spiseligt for alle elever. Det er at lære eleverne at forholde sig til teoretisk stof og anvende det i problemløsning. Det er at forklare det, man lige har gennemgået igen og igen. Det er at gøre teorien til viden og færdigheder for elever, der tænker på blå mandag, nyt tøj og venner. Men det er også stor lykke, når missionen lykkes, når eleverne forstår svært tilgængeligt stof. Det er at kunne give den gode forklaring, der sætter eleverne i stand til at arbejde nysgerrigt videre med problemløsningen og matematikken. Det er, når man oplever at eleverne får nye erkendelser, og ser nye systemer og mønstre. Men det er også at være meget alsidig, skarp og modig, for der er virkelig meget, man skal undervise i.

Hvordan bliver matematiklæreren understøttet i sin praksis?

Mange skoler har en eller flere matematikvejledere, og nogle kommuner har konsulenter med ansvar for matematik. Men ofte er matematiklæreren alene i undervisningslokalet. Og der er ikke alle matematiklærere, der får mulighed for faglig opkvalificering. Jeg oplever, at der er færre matematiklærere, der deltager i konferencer og kurser end tidligere. Det er forståeligt nok, når man ser på det skyhøje antal undervisningstimer som de fleste har. Matematiklærerne kunne godt bruge noget mere support, for opgaven er stor og udfordringerne mange.

Matematiklærerne er virkelig seje