For de fleste børn er genkendelsesglæden et vigtigt arbejdsredskab. Med det kan børnene forvisse sig selv om, at nok er de ude på dybt vand, men der er ingen fare for at drukne. Ingen alarmklokker i denne ombæring og så kan indlæringen fortsætte sin sejrsgang.
En by i Rusland
Musik er tit faget, hvor klappen går ned for eleverne, fordi det abstrakte er i højsædet, eller sådan forekommer det dem i hvert fald, fordi musik altid bliver fremstillet som en metastørrelse, der bliver hevet ud af tynd luft og ingen rigtigt ved hvor kommer fra. En guddommelig indgriben eller en by i Rusland… eller bare en matematisk størrelse. Lige præcis. Man skal ikke kigge langt efter de indlysende matematiske aspekter i musikken. Det er på ingen måde for at forfladige dens uransaglighed, men nogle gange skal man bare kalde en spade for en spade.
En, to, tre, cirkeldiagram
Den mest åbenlyse parallel mellem matematik og musik er brøkregningen i nodeværdierne, så det er jo et godt sted at starte. En for mig virksom metode er cirkeldiagrammet – overfor børnene ofte omtalt som ”lagkagemetoden”. En hel lagkage er lig med en helnode. En lagkage delt i to er to halvnoder, osv. Derved får jeg også demonstreret musikkens cykliske form – en, to, tre, fire, forfra – som jeg iøvrigt optegner som tallene på en urskive. Og det er her at reaktionerne kommer: ”Er det bare det?”. ”Jamen det er jo det samme som i matematik!”. Jeg kunne forsætte med eksempler udi lydbølger, fonetik, og formanalyser, men pointen er blot at trække noget, til tider flyvsk, hen på et plan, hvor børns abstraktionsniveau kan følge med og de fleste børn elsker som bekendt lagkage.
Matematikken i musikken
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.