Matematik Morgener og Gode Grublere

”Vækkeuret ringer! Din hånd rammer uret, der falder på gulvet. Du får fat i det med et suk … Du vender dig om på den anden side (…) Men så mærker du den – lysten til at komme i gang, fordi der står matematik morgener på skemaet. (…) Kl. 8.00 skal du være sammen med de andre. En ny spændende dag står forventningsfuld og venter på at blive taget i brug af netop dig. Så tager du dine matematikbriller på (…) Du går ud på badeværelset (…) Du børster tænder og forestiller dig, hvor sjovt det ville være at se, hvor lang en stribe man kunne lave, hvis man trykkede al tandpastaen ud på én gang … Du lader det varme vand pjaske ned over din krop – hov, hvor meget vand gik der egentlig til det?

Der er også matematik i klokken, vejret, morgenmaden, cykelturen, køreplanen blandt andet …

Efter denne introduktion fik eleverne følgende opgave med besked om, at de meget gerne måtte inspirere og hjælpe hinanden, men de skulle aflevere hver deres personlige produkt:

Lav nøjagtige optegnelser af det, du ser med dine matematikbriller – fra du står op og til du møder i skolen. Dine notater skal bearbejdes matematisk, og dine resultater og overvejelser skal formidles på et stykke A3-papir i et indbydende layout. Du har fire moduler til det hele”.

Oplægget er hentet fra ”Matematik Morgener – et udviklingsarbejde” af Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm. Forløbet med 48 8. klasses elever blev gennemført på Statens Pædagogiske Forsøgscenter i 2002. Link direkte til en pdf-fil (virker linket ikke så se PS nederst i denne tegneblog):

http://www.semmat.gyldendal.dk/arbejdskort1b/pdf/U3_Artikel_Matematikmorgener.pdf

Materialet er i sig selv vildt spændende og inspirerende – når jeg bringer det på banen her, er det også for at påpege, at lærerstudiet ikke slutter ved endt linjefag.

På den læreruddannelse jeg følger, er studiet organiseret sådan, at et linjefag varer og afsluttes efter et år. Således afsluttede jeg på første år fællesdelen på matematik (mundtlig intern stopprøve) og på andet år aldersspecialiseringen i matematik (herunder skriftlig og mundtlig ”matematiklærereksamen”). Så klappes matematik bøgerne i, og man kastes ind i et nyt linjefag (3.år) og endnu et nyt (4.år). To år med matematik giver et rigtig godt fundament. De store linjefag (1,2 årsværk) på den nuværende læreruddannelsen har god faglig tyngde, mens de små linjefag (0,6 årsværk) nærmest er en slags introduktion til det pågældende fag. (KLM er på 0,3 årsværk). Desværre er man nu landet med nogle mere ensartede middelstore/-små linjefag i den ny læreruddannelse, der stiller krav om undervisningskompetence i tre lige store/små linjefag (som i øvrigt fremover hedder undervisningsfag). Men måske de kan forvaltes sådan, at de studerende vænnes til i højere grad at holde skruen i vandet under hele lærerstudiet. I virkeligheden handler det om, at der på læreruddannelsen skabes en studiekultur, som støtter en større og vedvarende fordybelse i fagene.

Jeg er nu på vej ind i det 4. studieår, og hvor er matematik dog allerede nu langt væk! Jeg mindes de stunder, hvor vi indtog nyt (matematik-) land. Konkrete opgaver, udfordringer og spørgsmål holdt os på stikkerne døgnet rundt – når vi mødtes fysisk, på nettet, i telefonen, over mails eller via sms-er.

Jeg kan kun anbefale, at man selv sørger for ”to get the spirit going” også efter afsluttet linjefag. Både på egen hånd, men så sandelig også gerne sammen med andre – for som de siger i Århus: ”Der skal to til en god kop kaffe!”. Det samme kan man sige om matematik og om mange af livets andre forhold.

Her står sommerferien blandt andet på Pernille Pinds ”Gode grublere og sikre strategier”. Udover at bogen præsenter 25 klassiske matematik udfordringer, så udfolder den også et omfattende materiale i metoder og strategier til løsninger og inspiration til undervisning i matematisk problembehandling/-løsning. Det betyder, at man som problemløser ikke kun er optaget af at finde et facit, men der åbnes samtidig op for en metatænkning, hvor refleksioner over, hvordan man egentlig gør, bliver en del af undersøgelsen.

På Pernille Pinds hjemmeside kan man finde andet godt matematiklærer-guf:

http://pernillepind.dk/

Har man ikke lige lyst til at bruge sommerferien på at gruble over konkrete matematikopgaver, er der god og aktuel inspiration at hente i ”Faglig læsning for matematiklæreren”. Jeg kan især anbefale kapitlet om ”Børn udvikler regnemetoder” af Niels Johnsen. Temaet angående elevernes egne metoder tages i øvrigt op i bogens sidste kapitel, ”Matematikundervisning på forældremødet” af Thomas Kaas. Bogen er anmeldt på folkeskolen.dk:

http://www.folkeskolen.dk/65011/faglig-laesning-for-matematiklaereren

Måske andre har gode og inspirerende input?

God sommer!

PS. Vedrørende ”Matematik Morgener” – hvis linket til pdf-filen ikke virker, så søg på nettet under titel og forfattere og/eller prøv nedenstående HTLM visning af samme pdf. Desuden er en artikel om ”Matematik Morgener” publiceret i bogen ”Kunne det tænkes? – om matematik læring” (Forlaget Maling Beck 2006). Også den er anmeldt på folkeskolen.dk:

http://www.folkeskolen.dk/47395/kunne-det-taenkes

”Matematik Morgener” – HTLM visning:http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:v_-FOnvOZGoJ:http://www.semmat.gyldendal.dk/arbejdskort1b/pdf/U3_Artikel_Matematikmorgener.pdf%2Bmatematik+morgener+Morten+Blomh%E2%88%9A%E2%88%8Fj++Mikael+Sk%E2%88%9A%E2%80%A2nstr%E2%88%9A%E2%88%8Fm.&hl=da&gbv=2&gs_l=hp.3.0.0.1081.8461.0.10248.13.7.0.5.5.0.111.471.5j1.6.0...0.0.o6FLLO6NXWU&ct=clnk