Mangel på evne til at lytte

Den 30. januar havde DLF indkaldt til stormøde om det seneste forlig om folkeskolens formålsparagraf.

I et interview i Politiken dagen efter bliver undervisningsministeren spurgt: »Hvordan vil du forbedre skolen med lærerne imod dig?« Han svarer:

»Jeg er ikke sikker på, at jeg har lærerne imod mig. Jeg har et stort flertal i Folketinget i ryggen. Ledelsen i Danmarks Lærerforening er imod. De ser de samme gamle spøgelser«.

Ud over at dette svar ikke hænger særlig godt sammen, består det af:

1) en antagelse: at ministeren ikke har lærerne imod sig

2) et forsøg på at finde et argument: at ministeren i Folketinget har et stort flertal i ryggen

3) en hånlig påstand: at ledelsen i DLF er bagstræberisk, og at den ikke har medlemmerne bag sig.

Ministeren udviser en forbavsende mangel på evne til at lytte til folk med indsigt i de ting, de arbejder med. Derudover mangler ministeren vilje til at lade sig overbevise af velunderbyggede argumenter. Det fremstod med tydelighed i opgøret med gruppeeksamen. Har ministeren ikke tillid til, at lærere udtaler sig ud fra andet end en uvilje til forandringer? Har ministeren så lidt føling med, hvilke problemer man tumler med i folkeskoler og på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, at han er blind og døv for de faresignaler, der udsendes stadig flere af? Tror ministeren, at 2.500 tillidsrepræsentanter holder møde, fordi de ser spøgelser ved højlys dag? Er de blevet skræmt, fordi de har set en genganger?