Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Mandag morgen

Gunnar Moesgaard Thomsen
Start debatten
30. januar 1998, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Grå, trist og uvelkommen! Ikke så meget på grund af, at weekenden er slut, men tanken om Ugebrevet Mandag Morgens forudsigelige og letkøbte udgydelser om lærerne er bestemt ikke befordrende for en stigning på humørbarometeret!

Folkeskolen nr. 05 1998

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Så var det bedre i de gode gamle dage! Kære læser, det var dengang, hvor man kunne være sikker på, at folkeskolen - det vil sige lærerne - blev omtalt hver eneste søndag i Radioavisen. Den gode Haarder var snedig og vidste, at det var en god dag at spanke lærerne! Nyheder er der ikke for mange af en søndag!

Søndag var den rene lir i forhold til mandag morgen! Senest udtaler formanden for Skolelederforeningen, Hans Martin Jepsen, til organet: 'Der er et utroligt behov for, at der bliver fokuseret på lærernes forberedelsestid ved de kommende overenskomstforhandlinger. Som skoleleder har jeg svært ved at forstå, at jeg ingen indsigt har i 48 procent af mine medarbejderes tid. Jeg formoder, at lærerne på min skole forbereder sig i den afmålte F-tid. Men jeg ved det faktisk ikke.'

Jeg har ikke ord for, hvad jeg føler ved at læse en sådan udtalelse. Men dens tankegods ligner umiskendeligt en udtalelse formuleret af en vis person, der ofte optræder i krydsogtværsopgaver med betegnelsen statsmænd: 'Tillid er godt, kontrol er bedre.' Som medlem af et byråd har jeg fået en rolle som arbejdsgiver i forhold til blandt andre skoleledere. Jeg formoder, at lederne på vores skoler arbejder i den afmålte tid, men jeg ved det faktisk ikke . . . så det . . .

Senere siger Hans Martin Jepsen til bladet: 'Folkeskoleloven giver os ansvaret for at lede skolen, men det er faktisk umuligt at lede en folkeskole, sådan som reglerne er skruet sammen. Der er ingen arbejdspladser, der ville acceptere, at chefen ikke kan stille spørgsmål til medarbejderne om, hvad de laver.' Jeg vil helst være venlig og derfor med en underdrivelse nøjes med at konstatere, at udtalelsen er udtryk for en ret ringe interesse for de ansattes gøren og laden. Desuden må jeg qua min nævnte rolle overfor håbe, at Hans Martin Jepsen er fejlciteret, og at der derfor kun er tale om et meget lille antal skoleledere, der deler holdningen og på denne måde udøver deres ledelse 'i samarbejde med de ansatte'.

Til slut en tak til skoleinspektør Viggo Vandkær Thomsen, Lysabild Skole, der i protest har meldt sig ud af Skolelederforeningen og til Jydske Vestkysten udtaler: 'En forudsætning for lærernes engagement og begejstring er oplevelse af eget ansvar og af tillid fra ledelsen. Og tillid kan umuligt trives sammen med et krav om mere kontrol.' Den slags markeringer er der brug for i disse tider.

Gunnar Moesgaard Thomsen

Tistrup

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Mandag morgen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS