Man kan ikke være neutral omkring mobning

Jeg har nok en gang læst lederen i Folkeskolen nummer 46 vedrørende mobning.

Som en af de skoler, der gik ind i kampagnen »Attention Mobning«, sidder man tilbage med en følelse af, at det, der skulle være med til at give andre lærere et redskab til at bekæmpe mobning, nu nærmest bliver gjort til noget kvaksalveri.

Jeg ved godt, at Folkeskolen ikke har taget stilling til nogle af metoderne som sådan, men i og med at man refererer til Politiken, hvor man direkte kalder nogle metoder for »farlig terapi« og samtidig henviser til tv-spot med Helle Høiby, har man også indirekte sat spørgsmålstegn ved denne metode.

Lærerne lades i stikken, står der i lederen. Ja, men det gør de også, hvis medieomtale gør, at ingen nu tør gøre noget ved mobning af frygt for at gøre noget forkert.

Jeg mener, at det er naivt at tro, at man kan være neutral i dette spørgsmål. Ved at forholde sig afventende har man jo netop taget den stilling ikke at gribe ind i mobningen, og at den holdning skaber problemer, er der vist rigeligt med beviser for. Jeg skal ikke forholde mig til diverse metoder, som jeg ikke har tilstrækkeligt kendskab til, men at Helle Høibys klassesamtale skulle være farlig terapi, har jeg svært ved at se. Budskabet skal måske i højere grad være, at man skal sætte sig ordentligt ind i den metode, man bruger.

På Parkskolen i Taastrup havde vi Helle Høiby ude til en pædagogisk lørdag for lærere og pædagoger, dernæst til et forældremøde med cirka 100 forældre. Sideløbende med at tv fulgte arbejdet i 4.b, holdt Helle kursus for fire medarbejdere, som fremover kan hjælpe lærerne på skolen med at holde klassesamtalerne. Undervejs har disse medarbejdere været til supervision hos Helle.

Hvor vil jeg nu hen med alt dette? Jo, jeg synes ikke, at folk (lig med lærere og forældre) skal sidde tilbage og være forskrækkede over, hvad der sker i klassesamtalerne.

Forkortet af redaktionen

Svar

Jeg er - som jeg også skriver i lederen - helt enig i, at det værste, der kan ske, er, at lærerne giver op af frygt for at gøre det forkerte. Og jeg har heller ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved Helle Høibys metoder. Jeg kan bare konstatere, at det gør nogle forældre og en avis - og så mener jeg altså, at det var bedre, at et clearinghouse kiggede på metoderne, end at en avis gør det.

Karen Ravn, redaktionen