Magt taler vi ikke om

Det nytter ikke noget at stikke hovedet i busken og lade, som om det ikke sker. For der er stadig flere sager, hvor lærere har været nødt til at gribe fysisk ind over for en elev – og bagefter står anklaget for at bruge magt.

Det sker især på specialafdelinger, hvor en lærer for eksempel oplever, at hun både er blevet truet med en billardkø og har fået kastet en stor støvle i ryggen. Men det foregår også i almenskolen.

Selv om lærerne som regel frifindes, er det en slem oplevelse, og jobbet kan ryge undervejs.

Inde i bladet er en gruppe lærere på kursus i, hvordan de kan gribe ind uden at forvolde skade, og i at supplere med den nødvendige omsorg for eleven. Deres underviser er uddannet socialpædagog, og de arbejder under et detaljeret regelsæt for magtanvendelse.

Hvad er magt i fornødent omfang?

Om lærere hedder det bare, at de kan anvende "fornøden magt".

Men det er mildest talt et fluffy begreb. Mens de fleste sagtens kan se, at politi og socialpædagoger er nødt til at have regler for magtanvendelse – og krav om at indberette – bryder ingen sig tilsyneladende om at indrømme, at der er samme behov i skolen.

Gamle dages spanskrør og lussinger spøger og får alle til at slå syv kors for sig. Derfor er en lærer retsløs, når hun er nødt til at tage fat i armen på en elev.

Det er på tide at se det i øjnene. Det sker.

Ingen ønsker at bruge magt. Det føles som et nederlag. For læreren synes, at hun – eller han – bør have styr på klassen. Ideelt set bør det gode relationsarbejde og gode resurser sikre, at det aldrig bliver nødvendigt.

Men indtil denne bedste af alle verdener opstår, må skoler og kommuner tage sagen i egen hånd. For alle – inklusive forældre – forventer, at læreren griber ind, hvis to elever er oppe at slås. Det siger tilsynspligten. Så hvordan skal det ske – og hvad skal der ske bagefter?

Alt det kræver en samtale på skolen og nogle retningslinjer, som alle – inklusive forældre – bakker op om. Ja, det er ubehageligt. Men det er bare med at komme i gang. For problemet går ikke væk af sig selv.

Det må ikke gøre ondt