Mafiametoder i specialundervisningen

Hos kommunerne i hovedstadsområdet gennemføres i disse tider spareplaner på specialskolerne. Besparelserne finansierer regeringens skattelettelser, men de er også efterdønningerne fra finanskrisen.

For de tidligere amtsspecialskoler fastsættes taksterne for elevernes undervisning i de regionale udviklingsråd. Hovedstadskommunerne har siden 2007 lukreret voldsomt på taksterne. Kommunerne har under dække af at have ekstra udgifter scoret tocifrede millionbeløb, som er brugt til opgaver uden relation til den ydelse, der betales for i taksterne. Jeg har eksempler på, at under 70 procent af elevtaksterne ses i en skoles budget. Mange penge, da taksterne ligger fra 350.000-1.000.000 kroner per elev! De penge, der ikke relaterer til ydelsen, karakteriserer jeg som »beskyttelsespenge«. Der er behov for skærpet tilsyn, da kommunernes kreativitet er i gråzonen.

Specialskolebudgetterne er nu i spil. Nogle steder ved at reducere taksterne for specialundervisningen. Andre steder ved at reducere skolebudgetterne via stigning i »beskyttelsespengene«.

Kommunerne skal vælge imellem at gøre specialskolerne konkurrencedygtige eller at undergrave konkurrencevilkårene administrativt ved hjælp af »beskyttelsesmidler«. Anstændigvis må den første model anbefales!

Når der ikke er vilje til koordination af specialundervisningsindsatsen hovedstadskommunerne imellem, er det altafgørende for specialskolernes overlevelse, at de kan konkurrere på både pris og kvalitet. Denne ambition undergraves af kommunalbestyrelser, hvis takstmidlerne ikke bruges til formålet; at understøtte specialskolens kvalitet og specialiseringsgrad.

Hvad gør hovedstyrelsen og formandskabet for at hindre denne udvikling for specialskolerne?

Svar

På baggrund af debatten på sidste kongres har vi presset på over for KL, i forhold til at vi i fællesskab får sat fokus på økonomimodellernes konsekvenser for at kunne fastholde et højt niveau i specialundervisningen. På kongressen inviterede jeg KL til, at vi i fællesskab afholdt en konference om denne problemstilling. Det er fortsat mit håb, at KL på den måde vil vedstå sig sit ansvar for, at kommunerne løfter den opgave, de påtog sig omkring den vidtgående specialundervisning og voksenspecialundervisningen i forbindelse med kommunalreformen tilbage i 2007. Den vinkel, du peger på, vil vi medtage i vores arbejde.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF