Forleden dag stødte jeg tilfældigt på en artikel i min lokale avis, der præsenterede tre nye trends indenfor mad og måltider:
Gastro moments, der handler om at nyde specialprodukter. Det handler grundlæggende om forkælelse og nydelse. Det kunne fx være speciel kaffe med fokus på kaffebønnen og brygmetoden. Så kaffe ikke bare er kaffe, men særlig god kaffe.
Snackification, som udtrykker tendensen til, at de fleste af os dagligt spiser mellemmåltider. Heldigvis vinder de sunde udgaver mere og mere ind. Men det handler om, at en vis del af vores forbrug er relateret til mellemmåltider.
Clean eating, der næsten siger sig selv: Det drejer sig om rene og lidt forarbejdede fødevarer, hvor man som forbruger kan gennemskue vejen fra jord til bord.
Hertil kommer begrebet Tulipificering, som min kollega, Jonathan Leer, har lanceret. Det betegner, hvordan en krævende ret mister sin prestige, sin kulinariske særstatus, når den bliver for populær og tilgængelig for alle, fordi massefødevareproducenterne begynder at lave den, som det fx er sket med pulled pork.
Men hvad har alt dette med madkundskab at gøre? Jo først og fremmest udvider det sproget og begrebsverdenen i faget. Men sådan har altid været. Trends, nye fødevarer/produkter, nye teknikker osv er løbende blevet integreret i faget. Men der hvor det har sin værdi i faget, er særligt i relation til kompetenceområderne ”kvalitetsforståelse”og ”madforbrug og måltidskultur”. Her er der med nye madtrends og begreber, som præsenteret ovenfor, noget at gå ombord i. Madkundskab er et af de fag i skolen, hvor samfundstendenser hurtigt afspejles, men madkundskab er samtidig dybt forankret i historie. Madkundskab er både fortid, nutid og fremtid – og derfor et vigtigt fag for elevernes dannelse.
https://www.fyens.dk/Kultur-Danmark/Vi-snacker-paa-farten-og-forkaeler-os-selv/artikel/3227571
https://www.emu.dk/sites/default/files/Madkundskab%20-%20januar%202016.pdf
Madtrends
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.