Madsen og matematikken

Endelig kom der en smule substans i et af Vagn Madsens mange læserbreve. I et svar til Henrik Bau definerer Vagn Madsen faglighed. Jeg vil her holde mig til hans definition af faglighed i matematik.

Faglighed ifølge Madsen: 'Fagligheden består i, at hovedvægten i skolen lægges på at bibringe eleverne faglig, organiseret viden, således som denne er sat i en til skolen passende systematisk form. Matematikkens vækst ud af aksiomernes forudsætninger . . .'

Matematik kan i meget brede træk - som Vagn Madsen meget rigtigt påpeger - opfattes som en rent logisk, deduktiv videnskab, hvor reglerne er udledt på grundlag af ikke beviste præmisser (aksiomer). Hvis dette er udgangspunktet for matematikundervisningen i skolen, bliver matematikken et mål i sig selv, den skal læres for sin egen skyld. Undervisningen vil som en naturlig følge heraf blive abstrakt og uden virkelighedsrelation. Et fagsyn, der i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne førte til en voldsom stigning i henvisningen til specialundervisning på grund af problemer i matematik.

Vi må så spørge os selv, hvilke kundskaber og kompetencer i matematik vi finder relevante og værdsætter.

Jeg vil argumentere for, at skolens opgave er at (ud)danne eleverne til aktive samfundsborgere. Det må som konsekvens få, at anvendelsen og forståelsen af matematikken og dens virkemidler skal placeres centralt i skolen. Det er kompetencer som at kunne gennemskue og anvende matematiske modeller/funktioner (herunder at kunne anvende IT-baserede hjælpemidler), at kunne gennemskue og forholde sig til statistik og sandsynligheder, som de kommer til udtryk i samfundsdebatten og i medierne, at kunne benytte og forholde sig til matematik i argumentationsøjemed og ikke mindst at kunne klare dagen og vejen.

Men det har intet at gøre med fravær af faglighed og faglig kvalitet i matematikundervisningen.

At Vagn Madsen så blander tværfaglighed, faglighed og kvalitet sammen i et syndigt rod, vidner i rystende grad om hans manglende indsigt i, at matematisk faglighed og kvalitet kan være andet og mere end den aksiomatisk opbyggede videnskabelige matematik - som jeg i øvrigt har stor respekt for. Og så skal det i en parentes bemærkes, at det er en voldsom desavouering af lærerne i den danske folkeskole at påstå, at de ikke er i stand til at tilføje tværfagligheden faglig dybde og kvalitet.

Jeg har umiddelbart svært ved at se, hvordan Vagn Madsens snæversyn kan bidrage til at udvikle folkeskolens faglige kvalitet, som jo vist egentlig er formålet med hans korstog.

Michael Wahl Andersen

København

Forkortet af redaktionen