Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Madkultur og traditioner i hjemkundskab i Grønland.

Hjemkundskab, som det stadig hedder i Grønland, bygger på den madkultur der er i landet. I Grønland er det jagten, der bestemmer.

Anne-Dorte Hertzum
1 kommentar
21. april 2018, kl. 23:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Sussanne Winther har undervist i hjemkundskab i Uummannaq i fire år, og hun fortæller, at undervisningen ofte tager udgangspunkt i Lisbeth Frederiksens hjemkundskabsbog, Mamaq. Mamaq betyder: ”Det som smager godt i din mund”. Bogen har kapitler om hval, sæl, moskuskød, rensdyr, fisk. Der er også et kapitel om bagværk og madpakker.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Til hvert kapitel er der en side lærervejledning. Der er anbefalinger om at købe eller få grønlandske råvarer. Bearbejde kødet og komme det i fryseren. Det er vigtigt for børnene at lære, hvordan de opbevarer den fangst, der er blevet nedlagt. For de grønlandske børn er det for eksempel vigtigt at vide, at selvom fedtprocenten i en narhval er høj, har fedtet i narhvalen en sammensætning, som er supersund.

Valgfag og tværfaglige forløb.

I Uummannaq er hjemkundskab ikke et obligatorisk fag, men et valgfag for 8. og 9. klasse. Da Grønland begynder ved 1. klasse, svarer det til vores 7. og 8. klasser.

Skolen får ofte foræret kød, hvis et familiemedlem til en af eleverne, har været på jagt- eller fisketur. I de situationer bliver skolekøkkenet ofte benyttet til tværfaglige forløb på alle klassetrin. Hvis der for eksempel bliver fanget mange hellefisk, som skolen får foræret, bliver der oprettet et valgfag om hellefisk. I sortebær sæsonen tager klasserne ud for at plukke bær, som så bliver brugt til kager og gemt i fryseren til senere brug.

I pinsen og som sommerferieafslutning tager hele skolen på fjeldet, hvor der bliver stegt pølser og sæl, og i ugen op til den årlige bazar er der travlt i køkkenet med fremstilling af mad. Narhval som bliver fanget i november og december er en del af den traditionelle julemad – og huden Mattak – udtaltes ma`dæk, og som spises rå, er en vigtig kilde til især C-vitamin.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Madkultur og traditioner i hjemkundskab i Grønland.

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS