Maden skal tænkes ind i skolereformen

For med usund spisning, overvægt, fedme og manglende maddannelse er der behov for at gøre noget. Og skolen er på vej til at blive dette fristed hvor man rent faktisk kan gøre noget ved spisevaner og livsduelighed. Problemet har imidlertid været at der er rigtig mange velmenende samfundsaktører der gerne ”vil gøre noget” i skolen. Det nye er, at vi kan begynde at se tiltag, hvor mad projektet i skolen IKKE er et serviceprojekt, der skal kæmpe med mange andre dagsordner, men i stedet en naturlig og integreret del af skolens liv og dagligdag. Den videnskabelige litteratur peger nemlig ikke bare på ernæringsmæssige fordele, men også på fordele rent læringsmæssigt – med andre ord noget der rører selve skolens kerneydelse. Skolemåltider er ikke bare noget der skal serveres. Mad og måltider og alle deres sociale og faglige aspekter kan nemlig samtidig være en kilde til læring.

Et af de projekter der peger i denne retning er LOMA-Lokal Mad projektet i Svendborg, der ikke bare går ud på at understøtte elevernes faglige læring, men også deres forståelse af den omverden og kultur de er en del af. Der sker gennem praktisk arbejde med maden. Ideen er at medvirke til at skabe den maddannelse, der efterlyses i mange sammenhænge i debatten om børns og unges spisevaner. LOMA har et særligt fokus på de ældre elever og skal medvirke til klæde eleverne på til at stå på egne ben rent madmæssigt f.eks. når det gælder deres færdigheder til at kunne tilberede sunde måltider for få penge. På Nymarkskolen, der står for at implementere projektet, har man anlagt et lokalt og dannelsesmæssigt perspektiv på både madlavning, læring, lokalt producerede råvarer og offentlige indkøb af fødevarer. Erfaringen fra projektet viser, at en god madordning starter med et produktionskøkken, hvor der er mulighed for at eleverne kan deltage i tilberedningen i samarbejde med professionelle. Maden bliver serveret og spist i den fælles spisesal, der er indrettet og der er afsat, tid og skabt ro til det sociale måltid. Deltagelsen i madlavning er en integreret del af undervisningen. Madordningen har nu tilslutning fra omkring halvdelen af skolens 570 elever og lærere.

Projektet er samtidig et godt eksempel på, hvordan det nye evidenskrav, der har hold sit indtog i folkeskolen kan bruges konstruktivt og gavne både praktiker- og forskningsniveauet. LOMA projektet skaber nemlig forskningsbaseret viden, der samtidig betyder fremskridt i den pædagogiske og didaktiske madpraksis. I LOMA tilfældet er det University College Lillebælts forskningscenter Mad, Krop og Læring der sammen med Svendborg Kommune og Aalborg Universitet driver på med aktionsforskning og håber på at kunne medvirke til at udbrede projektet til flere skoler og lokalsamfund. Aktionsforskningen kan udført på den rigtige måde medvirke til at skabe fordele for begge parter. Forskerne kan nemlig være med til at bringe validerede metoder ind til at måle både effekten af de tiltag der udvikles og til at evaluere på selve den proces hvorunder det sker.

Et af de helt centrale elementer drejer sig om effekten på elevernes viden, motivation og kompetencer indenfor mad og sundhed. Bliver eleverne for eksempel motiverede til sundere spisevaner, og øger de generelt deres handlekompetence i forhold til sundhed? Hvordan udvikler læringsmiljøet sig, og hvordan påvirker LOMA det sociale miljø i klassen? Understøtter LOMA tilgangen elevernes læreprocesser og opnåelse af de faglige mål i de forskellige undervisningsfag som f.eks. dansk, medier, biologi, matematik m.fl? Hvordan optages de nye rutiner blandt lærere og hvordan kan de bidrage til meningsfulde aktiviteter i den Åbne Skole? På Ungdomsakademiet i Vollsmose eksperimenterer man i disse måneder med gennemførelse af LOMA–uger. Foreløbige observationer tyder på, at ugerne medvirker til at fremme de voksne kursisters maddannelse, trivsel og tilegnelse af nye begreber og sprog.

De nye læringsrum for maddannelse, sundhed og handlekompetence, som der er mulighed for at udvikle med en LOMA-tilgang til mad på skolen, kan medvirke til at fremme social innovation og passer godt ind i erfaringerne fra arbejdet med en sundhedsfremmende skole. De ligger også godt i tråd med de tanker, som man prøver at udvikle i forbindelse med EU s skolefrugtordning. Ordningen taler nemlig om de såkaldte ledsageforanstaltninger, som er aktiviteter, der ligger udover selve frugten og den slags vil kunne tolkes bredt som skolehaver, smagsuddannelse, ”madskoling”, besøge hos lokale producenter og gårde. Samme tænkning ligger bag de forsøg, der gøres på en række fronter for at udvikle ideen om skolehaver og udeskoler. Fælles for dem alle er, at de har karakter af at være ”hands on” madaktiviteter. Disse aktiviteter er samtidig oplagte eksempler, der vil kunne kvalificere til at udgøre elementer i de læringsfyldte aktivitetstimer, som folkeskolereformen forudser.

Udviklet på den rigtige måde og i et gensidigt respektfuldt samarbejde mellem skoler, lærere, køkken professionelle, fødevareproducenter og forskere er der således spændende perspektiver i at tænke mad, måltider, sundhedsdannelse og læring i skolen ind i forbindelse med den nye folkeskolereform.

Tak til Morten Kromann Nielsen, Dorte Ruge, Jørgen Ettrup Nielsen og Birgit Villebro for værdifulde input