Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Må vi hejse flaget på onsdag?

En fagdag med fokus på vejr, undersøgelses- og modelleringskompetence på 7.årgang. Elever i flow fulde af arrangement, samt lærere der er lærende sammen. Dage som denne lagres i langtidshukommelsen og hives frem, når naturfagsundervisningen bliver læsetung.

Mette Mellerup
Mette Mellerup Naturfagsrådgiver
Start debatten
15. februar 2019, kl. 18:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

To klasser, to lærere, en film, udstyr og et hejst flag. Sådan begyndte vores fagdag med fokus på vejret. Klasserne blev blandet og sat på to hold. Eleverne skulle have to timer med fokus på modelleringskompetencen og to timer med fokus på undersøgelseskompetencen.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Observationer og undersøgelser

Eleverne skulle lave egne observationer – over vejr og skyer.

Til vejrobservationerne skulle de lave målinger flere gange i løbet af dagen. De skulle bruge termometer, barometer, vindmåler og regnmåler. Herudover skulle de iagttage flaget og finde vindretningen.

Til skyobservationerne skulle eleverne iagttage skyerne og beskrive dem. De skulle beskrive, om det var skydække, overskyet, halvskyet eller næsten skyfrit. Skytyperne skulle klassificeres, om det var cumulus, stratus, cirrus eller cumulusnimbus.

Med disse observationer og målinger kan eleverne nu indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet. Til indsamling af vindmåling brugte de digitale redskaber, så der er hermed sat flueben ved de første mål under ”Jordkloden og dens klima”.

Modelleringskompetencen

Imens det ene hold observerede og undersøgte udenfor – så det andet hold film om vinden. Denne film skulle omdannes til en model. Denne arbejdsform kan du læse om i mit sidste indlæg.

https://www.folkeskolen.dk/652876/hvad-kan-modelleringskompetencen-i-naturfag

Elevrefleksioner over dagen

Efter endt undervisning spørger vi altid eleverne om deres udbytte af dagen. Reaktionerne kom prompte denne dag. Der var enighed blandt vores 52 elever. Dagen havde været lærerig, afvekslende, sjov, anderledes og var gået hurtigt. Denne evaluering er ikke ringe – på 7.årgang.

Lærerrefleksioner over dagen

Dage som denne er blandt højdepunkterne for naturfagslærere. Undervisningen er kompetencevendt og eleverne sidder ikke med snuden i bøgerne dagen lang. De observerer, undersøger, tegner og snakker om det faglige stof sammen.

At være to lærere om at planlægge og undervise sammen er for mig topmålet af at være lærende sammen. Jeg er ikke uddannet geografilærer, men det er min makker. En sådan dag med fælles planlægning og undervisning er med til at udvikle mit faglige ståsted.

Vi kipper med flaget for disse dage.

PS: Hvis du påtænker en dag med undervisning om vejret, og du gerne vil hejse flaget på skolen, så er det en god ide at informere kontoret om det …

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Må vi hejse flaget på onsdag?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS