Loven og guillotinen

Endelig blev det sagt tydeligt og umisforståeligt, så det ikke længere bare skal høres fra kritikere af verdens bedste folkeskolelov, men af en blandt lovens egne fortalere. I Folkeskolen nummer 27-28 løfter Jens Raahauge, Helsinge, sløret for den kendsgerning, som alle selvfølgelig hele tiden har vidst, men som kun få har villet tale højt om: Folkeskoleloven er en fremskrivning af guillotinens bloddryppende rædselsherredømme under Den franske Revolution. Folkeskoleloven og guillotinen arbejder selvfølgelig ikke på samme måde, men deres mål er det samme: ligheden, ensgørelsen og elimineringen af alle, der afviger for meget fra lighedens middelmådighed. Det kostede et utal af hoveder i revolutionstiden. Men sådan er vi jo ikke i dagens Danmark. Vi er da ordentlige mennesker. Nu får de bogligt velbegavede lov til at nøjes med at bøje deres hoveder og finde en plads i middelmådigheden. Og ligesom den ene af revolutionens første arvtagere, Karl Marx, måtte definere mennesket som et kollektivt artsvæsen for at menneskeliggøre hans umenneskelige system, således husker Raahauge selvfølgelig at definere mennesket som et socialt væsen, der slet ikke kan trives uden for udelthedens repressivt tilrettelagte fællesskaber. Og hvad skal vi så fordrive tiden med i denne afart af en skole. Ikke et ord om indlæring af faglig viden. Nej, for fagligheden skiller jo begavede fra mindre begavede. I stedet for skal vi i skolen være sammen om det væsentlige, siger Raahauge. Og det må jo være friheden, ligheden og broderskabet, hvis den tillærte fordummelse ellers er opnået i tilstrækkelig grad. Den franske Revolutions bestialitet er skam ikke udviklet forgæves.

Vagn Madsen

Brønderslev