Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lige ved

Astrid Schjødt Pedersen
Start debatten
8. maj 2002, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

'Lige ved og næsten slår ingen mand af hesten'. Dagen derpå efter offentliggørelsen af urafstemningsresultatet kommer jeg til at tænke på det gamle ordsprog. Det lykkedes ikke at få et samlet nej i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO. Vi fik ikke 'slået manden af hesten'. Var det så ikke forgæves? Det mener jeg ikke. Jyllands-Posten skriver den 1. maj om 'et rungende nej med en lille betydning'. Det var et rungende nej, men om betydningen bliver lille, vil i høj grad være op til os selv. Vi skal bruge den enorme kraft, der er i, at Danmarks Lærerforenings medlemmer med den højeste stemmeprocent af alle organisationer sendte et signal til offentligheden om, at vi mener noget, at vi vil høres. Alle opgivende udsagn om, at det ikke nytter noget at stemme, at vi bare ville blive opslugt af alle andre, er gjort til skamme. Selv om mobiliseringen ikke lykkedes fuldt ud, så vi fik et samlet nej, så har den indsats for en høj stemmeprocent, der er gjort rundt om på lærerværelserne, i organisationssamarbejde ud over landet, i underskriftindsamlinger, i annonceringer og ved pressekontakter været altafgørende for, at vi fik en så markant markering, at det må aftvinge respekt og over for os selv, arbejdsgiverne og offentligheden signalere, at man ikke skal undervurdere lærerne.

Folkeskolen nr. 19 2002

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I kølvandet på afstemningen rejser der sig mange spørgsmål. Resultatet viser meget forskellig afstemningsdeltagelse, det er blevet afsløret, at en del medlemmer i Forbundet af Offentligt Ansatte slet ingen stemmesedler har fået, og nogen stemmer via kompetent forsamling, altså ingen urafstemning. Set i lyset af, hvor mange medlemmer der ikke har fulgt deres forbunds anbefalinger, rejser det spørgsmålet, om det er acceptabelt i en sammenkædet afstemning, at der ikke er lige adgang for alle medlemmer til at markere sin holdning.

14.454 medlemmer i Danmarks Lærerforening stemte ikke. Havde de stemt med samme fordeling til ja og nej som gruppen som helhed, havde vi væltet KTO-forliget. Sig ikke, det ikke nytter at stemme. Det nytter ikke at opgive. Stor tak til de 58.759, der brugte deres demokratiske indflydelse. 'Lige ved og næsten' - vi fik ikke 'slået manden af hesten', men nok sendt ham en tur i vandgraven. Det blev en ordentlig dukkert. Vi kæmper videre.

Astrid Schjødt Pedersen

medlem af DLF's hovedstyrelse

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lige ved

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS