Jeg har lige læst i Folkeskolen nummer 5 om klasselærer Signe Sørensen, der har valgt at droppe lektierne for 6.b på Søhusskolen i Odense. Der er meget delte meninger om, hvorvidt det der med lektier er en god idé, og jeg synes, der er gode synspunkter i begge lejre. Men ét er helt sikkert: Jeg venter spændt på at høre, hvordan de kære elever i 6.b klarer overgangen til en ungdomsuddannelse om et par år, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at der hersker en vis lektiemængde på de pågældende steder! Jeg husker at have læst i folkeskolens formålsparagraf, at vi skal »forberede dem (eleverne) til videre uddannelse«, så nu mangler jeg bare at se sammenhængen mellem lovteksten og virkeligheden i 6.b.
Debat
Lektier skal forberede til videre uddannelse
Lektier skal forberede til videre uddannelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.