Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Lejrskole: Klasseopdelt eller hele årgangen afsted sammen?

Næste skoleår tager vi på lejrskole med vores 8. årgang. Vi er så småt i gang med at planlægge turen, men den første store udfordring er, hvorvidt vi skal afsted hele 8. årgang sammen, eller om hver klasse tager afsted hver for sig.

Foto: Flickr.com/Peace Camp
Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
20. december 2024, kl. 04:30
Start debatten

På vores skole har jeg prøvet begge dele. Både at en hel årgang var sammen på lejrtur og at klasserne er afsted klassevis.

Når hele årgangen er af sted sammen, dyrker vi årgangens fællesskab. Vi har mulighed for at danne grupper på tværs af klasserne, hvilket kan være til stor gavn for elever, som kan mangle gode relationer i egen klasse. De gange, hvor vi har været afsted en hel årgang, kan det mærkes positivt efterfølgende i den normale hverdag på skolen. Både i de fag hvor årgangen er blandet på tværs af klasserne (tysk/fransk og idræt), men også i fordybelsesugerne og i pauserne.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Når den enkelte klasse tager af sted alene, er der rig mulighed for eleverne at dyrke den helt nære relation, da eleverne ikke skal forholde sig til mange elever på en gang. Som lærerteam har vi en større chance for at lære vores elever endnu bedre at kende, og samtidig er vi afsted med en mindre flok elever, som vi kender godt. Dette kan give os lærere en større tryghed i at påtage os det ansvar, det nu engang kræver, at have 25 elever med på lejr i tre dage.

Bedst for flertallet

Jeg synes, at begge scenarier kan noget. Vi kan både få eleverne til at åbne bredere op mod andre klasser, mens vi også kan styrke det nære klassefællesskab. Vi er nødt til at vurdere den enkelte klasse ud fra dens umiddelbare behov. Elevens stemme kan og bør inddrages til en vis grad, men det er lærerteamet, der tager den professionelle beslutning om fælles årgangstur eller klassetur.

Begge ture har kvalitet at hente i sammenhængende, men opmærksomheden skal være rettet mod, hvad der er bedst for flertallet i den pågældende gruppe. For en lejrtur kan være sårbar - selv for elever i de ældre klasser. Det er vigtigt, at eleven fra start kan være tryg ved arrangementet, og derfor skal der vurderes nøje og indhentes en del data, inden vi kan træffe et kvalificeret valg.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lejrskole: Klasseopdelt eller hele årgangen afsted sammen?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS