Ledighed gir klarsyn

Som eleverne på billedet praktiserer jeg en del yoga. Nu foregår det på stuegulvet med min lærer på tv skærmen. Til dels på samme måde som landets folkeskolelever oplever deres lærere i denne tid med pandemi og fjernundervisning.

Helt uacceptabelt.

Efter endt barselsvikariat er jeg nu på sidelinjen som ledig, hvilket giver et meget klart syn på de udfordringer der er med fjernundervisning. En stor del af min omgangskreds er lærere. Min bedre halvdel sidder det meste af dagen med headset og underviser. Det jeg oplever fra sidelinjen er ikke til at fatte. Lærere hvis undervisningsvideoer bliver lagt ud på Facebook til spot og spe. Forældre der sidder med i undervisningsseancer og her giver udtryk for de fejl og mangler, de mener lærerens fjernundervisning har. Hvordan læreren skal bruge og indstille eksterne kameraer, og i hvor stort et omfang undervisningen skal foregå live. En bekendt fortalte mig; " jeg arbejder i øjeblikket meget mere end de 37,5 time om ugen. Jeg ved der er meget kritiske forældre, som forventer alt muligt og jeg orker ikke oveni alt det her pandemi, at skulle forholde mig til klager". Det er selvfølgelig vigtigt med forældre der aktivt interesserer sig for deres barns skolegang, men undskyld mig, der må være nogle etiske grænser. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan dette ville foregå i den analoge udgave? Måske er det den øvelse forældre og elever skal i gang med. At spørge sig selv; "ville jeg handle på samme måde, hvis det hele foregik analogt"?. Ville en forældre specifikt foreslå undervisningspraksis? Kræve specifikke undervisningsmaterialer? Hvad ville der ske, hvis en elev filmede sin lærer og lagde det på facebook? Uden tilladelse selvfølgelig. Til dels tror jeg, at dette er udtryk for udfordringer der også var til stede før pandemien, men som nu opleves tydeligere. Som det barn der ikke følger med i timerne, ofte er det barn der ikke dukker op på teams. På den anden side er det fuldstændigt ligegyldigt, da det jeg beskriver er helt uacceptabelt. En lærerstab der uden et kny kaster sig blindt ind i fjernundervisning og gør det med omtanke for hver enkelt elev. Finder nye didkatiske veje gennem det her snørklede landskab, uden at vide hvor det fører hen og hvor lang tid det skal fortsætte. De fortjener en hyldest, opbakning, sparring, og at de på ingen måde skal slide sig selv op, bare fordi de er sat i en helt ny undervisningssituation.

En opfordring.

Man bliver lærer, fordi det er i det fysiske møde med sine elever, at det hele opstår. Så kære forældre, hermed en opfordring til at finde yogamåtten frem. Ned på gulvet og træk vejret ind og ud stille og roligt. Sørg for at jeres poder opfører sig eksemplarisk, med empati og respekt for, at lærerne på den anden side af skærmen, gør det bedste de formår. Kære skoleledelser, fortæl jeres forældre hvad I forventer jer af dem og fortæl dem, hvilke dygtige og hårdtarbejdende lærere deres børn har.