Lederen og hendes pligter

Hjemkommet efter udlandsrejse ser jeg skoleleder Lise Egholms reaktion på min »Bagsmækken« i Folkeskolen nummer 35 om Sorø-mødet.

Ikke venlig, men tak alligevel.

Jeg skrev udtrykkeligt, at jeg kun havde min viden fra Politikens omtale. Alligevel skriver Lise Egholm, at jeg refererer og citerer helt ude af konteksten og derfor helt forkert. Jeg ved ikke, hvilken kontekst jeg er helt ude af, men journalisten, der var til stede på mødet, har altså haft en anden oplevelse end Lise Egholm - men derfor vel ikke per definition forkert?

Mit formål var netop at skildre en almindelig ikke-mødedeltagers indtryk efter at have læst avisens omtale.

Lise Egholm nævner, at der på de fleste lærerværelser - Rådmandsgades Skole dog undtaget - findes cirka fem procent af lærerne, der aldrig skulle have været lærere, og som er ude af stand til at udføre deres arbejde.

Efter min mening må der være et ledelsesproblem på alle disse påståede skoler. Hvilken leder kan forsvare - efter at have ydet sin hjælp - at have en eller flere lærere, der »er ude af stand til at udføre deres arbejde« og »ikke passer deres arbejde«?

Hvis det står så slemt til, er det min erfaring, at det ikke er umuligt at skille sig af med læreren.

Det må endda være lederens pligt.

Men sådan er det altså ikke.

Til slut vil jeg bede Lise Egholm om grundigt at gennemtænke konsekvenserne af sin slutreplik, at man skal holde sig til at »skrive om begivenheder, man selv har deltaget i«.

Skal man for eksempel have deltaget i Irak-krigen for at ytre sig om den?

Det ville indskrænke emnekredsen, men er det ønskeligt, og er det det, vi vil?

Og kære Lise, jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke »er lidt ked af, at jeg aldrig har været inviteret til Sorø«.

Har nogen fået den opfattelse, har jeg udtrykt mig forkert.