Ledere

Ordet ses gentagent stablet oven i sig selv med stadigt større og mere fremhævede kapitaler nedad som et plakatmotiv omkring 1970.

Rammerne omkring folkeskolen afstikkes som i billedet af ledere lag på lag.

Nye opgaver ser ud til at kræve mellemledere; fag-, team-, årgangsledere om man vil.

De i forvejen opståede småledere i systemet medvirker rigeligt til at gøre dagen – ledere.

Længe har lederen anvendt megen tid på at tilpasse lærerens lønafregning til det velkendte skema. Ofte driver den anden leder intensiv jagt på- om end ej kvalificeret så dog anstændig – afløsning for at fylde hullerne i det af kurser, lejre, tema, praktik og fravær i øvrigt anskudte samme.

At fagligheden tilmed trænges af disciplinære vanskeligheder, utidssvarende fysiske rammer og mangel på materialer kommer til syne i kraft af stigende elevtal; ændringer i elevrollen hermed nævnt.

Klasselæreren kender til afvejning af tid – til det faglige, til klasseemner, til sociale, opdragende samt formidlende opgaver.

Jeg ledes til at vove at foreslå indført '2. klasselærere' i hver klasse. Dette par kan i udveksling inden for den traditionelle parallellægning af årgangene læse 'klassefagene': dansk, matematik, kristendom, idræt, klassens tid.

Klassen som basis med fællesskab og forskellighed en vel nærmest urokkelig kulturel enhed skal ikke gøres større. Her plejes og vurderes færdigheder og egenskaber herunder adfærd, der leder ud i forskellige faggrene; 'fagrækker'. Eksempel: Fysik-biologi, natur-teknik, geografi-historie.

I 'faglokalet' står to faglærere med ansvaret for inventar, samling, indkøb med videre. De opbygger et læringsmiljø, som eleven besøger.

Skoleforløbet starter udelukkende med 'klassetimer'. 'Fagrækkernes' antal støder gradvist til og optrappes for helt at overtage i udskolingen.

Til at opbygge denne struktur må tilrettelæggelsen tage udgangspunkt i 'fagrækkens' lokaliteter, der rent fysisk må samles og udstyres med fællesfaciliteter, aktivitetsområder samt tilstødende udearealer.

Elevtallet i 'fagdannede' elevgrupper varierer med undervisningsform/organisation efter omfanget af involverede årgange og fag.

Gradueringen af lærerens arbejde, som faglærer – som klasselærer, aftales påårsbasis; her vil den dobbelte dækning af funktionerne åbne mulighed for ændrede normperioder. I hvert fald kan kurser og afspadsering nemmere opsuges i årsplanen.

Læreren får tilsyneladende færre fag at virke i. Til gengæld får hun 'sit eget' i få fag, hvor hun fortsat samler og oftere anvender, og udvikler sit stof – i samarbejde og arbejdsro.

Ud fra denne grove skitse leder jeg efter en brugbar model til undervisningens tilrettelæggelse. Beregnere har udvist stor kreativitet, så det bekymrer ikke, at opbygningsfasen vil blive omfattende.

At den enkelte gennem øget ansvarlighed, faglig styrke og tilknytning opnår større selvværd samt tiltrængt højere agtelse, gider vel ingen andre høre på.

Men kvalitetsudvikling, optimering af udnyttelsesgraden og tilpasning af de fysiske rammer til et forhøjet elevtal leder nok længere ud.

Modellen må findes og fungerer et sted; skal jeg lede uden for folkeskolen, er det ledt nok.

Gert Olesen

Østdjurs Lærerkreds