Da jeg for nogle måneder siden til min forfærdelse så de anbefalinger, som Ledelseskommission kom med, kunne jeg ikke befri mig for tanken om, at de var fostret i en verden, der intet vidste om skolen og den ånd, den lever i og af og med. Allertydeligst kom afstanden til udtryk i en udtalelse fra kommissionsformanden Allan Søgaard Larsen, som i Politikens skoletillæg 'Skoleliv' udtalte, at "skoleledere skal insistere på, at det ikke er et mål i sig selv, at lærerne trives"
Skolen skulle i hans optik være et serviceorgan, hvis ansatte skulle betragtes som en arbejdsstyrke, der skulle ledes og fordelels efter samme principper som på en hvilken som helst anden virksomhed. Alt det der med lærerautonomi, autencitet, faglig stolthed, rollefigur, altruisme osv. lå tydeligvis helt uden for mandens forståelseshorisont, og hvordan kunne sådan en mand dog nogensinde indtage en sådan position som formand i en kommission, der skulle undersøge ledelsesformer i bl.a. skolen?
Nu viser det sig så, at selvsamme person tilsyneladende er hovedansvarlig for den helt utrolige tilsviningskampagne, som Falck har bedrevet mod en konkurrent i Sønderjylland et par år tilbage.
Ledelseskommissionen har med andre ord været ledet af en dybt anløben, amoralsk person, som enhver brugtbilsforhandler på Amager ville skamme sig over at være i firma med.
Hvad gørdet ved Ledelseskommissionens anbefalinger?
Ledelseskommissionens formand
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.