Lav pålidelighed

Til Mia Finnemann Schultz. I anledning af din 'anmeldelse' af mit hæfte 'Alle kan lære at læse' har jeg et par spørgsmål angående nogle af dine udtalelser: Jeg vil bede dig om at gøre lidt nærmere rede for nedenstående af hensyn til både kolleger, der eventuelt har læst anmeldelsen, og mig selv; for eksempel skriver du, at du mener, der på én gang er uklare og forældede betragtninger mellem mine relevante problemstillinger.

Vil du venligst give nogle eksempler herpå og ikke bare nøjes med at sende påstande ud i fri luft, så vil det alt sammen formodentlig blive meget lettere at forstå!

Du fortæller desuden, at min 'pålidelighed er lav' (i sidste del af hæftet!). Vil du hermed 'antyde', at jeg ligefrem lyver om mit arbejde?

Endvidere mener du, at min metodik 'mildt sagt' er 'af ældre dato' (underforstået: ubrugelig! vil jeg tro).

Er det, fordi jeg slår et slag for den forkætrede, gammeldags stavemetode imod den i tiden forgudede ordbilledmetodiks foretrukne arbejdsform?

I mine sidste 13 år i folkeskolen har jeg primært arbejdet med begyndere i danskundervisning, og jeg har (som omtalt og gennemgået i sidste del af hæftet) inddelt eleverne i at være auditivt eller visuelt modtagelige ifølge min selvfremstillede delemetode og har draget de undervisningsmæssige konsekvenser heraf!

Er det i denne beskrivelse, at min troværdighed eller 'pålidelighed', som du skriver, er lav?

Endelig har jeg en anmodning til dig: Vil du ikke godt oplyse mig om, hvor jeg kan finde dine omtalte 'nyere, akustiske målinger', der viser, at de langt udtalte vokaler forsænkes i dag, og vil du, specielt her i bladet, give en forklaring på 'sammenfaldet' mellem de to ord, du selv anfører, rude/rode?

Jeg tillader mig nemlig at tro, at dette vil interessere adskillige nuværende dansk- og speciallærere i folkeskolen og på seminarier, der næppe heller ser en dødsdom for Vokaltrappen i dette for mig mærkværdige eksempel!

I forventning om et snarligt svar.

B. Skoulund Larsen

Århus

Svar

Jeg synes, det er beklageligt, at du har draget de konklusioner, du nævner i dit læserbrev, af min anmeldelse af hæftet: 'Alle kan lære at læse'. Jeg mener ikke, at det er inden for en anmelders beføjelser at vurdere dit eller andres konkrete arbejde, som ikke er skriftligt, hvorved jeg aldrig ville antyde, at du lyver om dit arbejde. Problemet med hæftet er, at der ikke findes en samlet kildefortegnelse, og at der mangler årstal ved nogle af referencerne. Med hensyn til metodikken: Jeg er ikke bange for det gammeldags, hvis det virker. Derfor ville jeg ikke udsætte noget som helst på beskrivelsen af metodikken, om så den var fra ruder konges tid. Men i min anmeldelse kommenterer jeg, at dine kilder, hvor der fremkommer årstal, er gamle. Nogle af dem kunne man måske forfølge og finde nyere, reviderede og stadigvæk relevante udgaver af. Det ville kun gøre en metodik skarpere.

For eksempel er læsebogsundersøgelsen fra 1999: 'Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse?' af Borstrøm, Petersen og Elbro (Københavns Universitet, Undervisningsministeriets Forlag) værd at læse.

Med hensyn til vokaltrappen: Det er min faglige vurdering, at vokaltrappen ikke er så entydigt anvendeligt et redskab, som det ser ud.

Dette skyldes især, at udtalenormer ændres over generationer.

Hvis jeg beder en elev udtale ordet for det glas, der sidder i et vindue, vil det, der kommer ud af munden på eleven, lyde som 'rode' i mange tilfælde. Og så duer det ikke at skrive vokalen, som man hører den. Noget tyder på, at andre lange vokaler, specielt e og æ, udtales med samme tendens til sænkning i en yngre udtalenorm, også foran konsonanter, der ikke har så stor artikulatorisk indflydelse som r. Disse problemer må man håndtere, nogle vil sikkert stadig vælge vokaltrappen som redskab, men ikke jeg. Men du har ret i, at jeg ikke behøvede at nævne de nyere akustiske målinger, der for så vidt er irrelevante for et praktisk pædagogisk arbejde. Man kan jo bare lytte til 'den unge udtalenorm'.

Mia Finnemann Schultz

anmelder ved Folkeskolen