Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Latteren der forstummede

Efter en rundtur til et par håndfulde lærerværelser er det påfaldende, som stemningen mange steder er forandret: latteren er forstummet.

Jens Raahauge
5 kommentarer
17. april 2016, kl. 11:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

5 kommentarer

I de seneste par måneder har jeg haft lejlighed til at besøge skoler rundt om i landet; de fleste af dem skoler, som jeg også har været gæst hos tidligere. Og det er slående som stemningen er anderledes end for et par år siden.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Den livgivende pause er ødet bort til fordel for at lærere sidder i forberedelsesbokse eller står og tripper i kopikøen eller hvad ved jeg. Pausen er gået i opløsning, så snakken, samværet, hjemmebagen og de dårlige vitser er borte.

Sunderlands manager, Koemann, klandrer de unge spilleres lukken sig inde i deres sociale medier-univers, for når man ikke har uformelt samvær i pausen, så forstår man heller ikke hinanden på banen.

Lærerne minder meget om de unge spillere, blot med den forskel, at lærerne ikke har lukket sig ude af det uformelle fællesskab; de er blevet lukket ude af et stift forberedelses-univers; de har fået forberedelsesplugs i sjælen.

For mange år siden - på Storebæltfærgernes tid - skulle jeg uddele Dansklærernes pris til maleren og forfatteren Herman Stilling. Hele min motiveringstale var bygget op omkring hans funderinger over, hvor lang en badebro kan være. Hvis den bliver for lang, så er der tale om en fast forbindelse. Og mens badebroen tvinger en til at overveje, hvad man vil, når man kommer til enden, så gælder det blot om at komme videre, når der er tale om en fast forbindelse. Da Herman ankom til Vejle, hvor prisen skulle uddeles, satte han træt ned i en stol og sagde: "Når håber jeg at de snart får bygget den bro!" Jeg blev lidt rystet, for jeg stod jo der med min motiveringstale om badebroens velsignelser. Men Herman forklarede: "På færgen kan man kun få hvidt brød med kødpålæg, ikke rugbrød. Og når man misbruger pausen, så har man mistet sin berettigelse."

En af de skoler jeg har besøgt, er en friskole. Her holdt man frikvarter, der levede op til alle mine erindringer om den gode pause, der skaber energi, fællesskab og glæde. En lærer, som jeg kunne genkende fra en folkeskole, var skiftet - især på grund af stemningen.

Hvis folkeskolen ikke skal miste sin berettigelse - for nu at bruge Hermans udtryk - må ledelserne sørge for, at lærerne får forberedelsespløkkerne ud af sjælene, når det er tid til den livgivende pause!

5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Latteren der forstummede

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS