LA foreslog for nyligt, at der bør indføres faglige prøver inden første klasse. Selvom forslaget ikke er konkretiseret, så er der ingen tivvl om i min bog, at der er tale om en slags sprogtest, der skal sikre, at eleverne er tilpas gode nok til dansk for at kunne fortsætte i skole.
Personligt tror jeg ikke at dette vil virke, og det vil også blive rigtigt upopulært, så snart der kommer en historie om en elev, der er blevet holdt tilbage mere end 1 gang. Men på den anden side, så har jeg svært ved at se, hvad vi ellers skal gøre for at forbedre indvandrere og efterkommeres danskfærdigheder.
Jeg har selv arbejdet på flere skoler i Aarhus-området de sidste år, og her er andelen af tosprogede elever højere end mange andre steder. Søndervangskolen er en af de skoler i Aarhus, hvor der er allerflest tosprogede elever.
Og jeg er derfor vant til at arbejde med tosprogede elever. Og derfor må jeg også sige, at det er svært at komme med andre forslag til, hvordan dette langsigtet problem skal blive bedre. Det er grundlæggende i min opfattelse forældrenes ansvar at lære deres børn det danske sprog. Men der er mange, der ikke selv har lært det og så bliver det svært at lære det videre. Men nu viser data at selv 3. generations indvandrere ikke forbedrer sig i forhold til 2. generations indvandrere. Det er virkelig chokerende! Her taler vi om folk hvis forældre er født og opvokset her, hvis børn endnu ikke har lært ordentligt dansk.
Man kan ikke tvinge folk til at lære dansk - jeg tror generelt ikke på tvang, men på motivation og til en hvis grad incitamenter.
Derfor ville jeg gene se, om dette initiativ kunne gøre en forskel. Men den mest effektive løsning ville være at satse på civilsamfundet og det borgernære samfund kunne levere ekstra sprogtimer eller hjælper eleverne i samarbejde med skolen om at blive bedre til dansk. Dette arbejde burde dog starte allerede i vuggestuen og børnehaven, længe før det ringer til time i børnehaveklassen. For allerede der er mange allerede hægtet af i dag!
Desværre!
LA's stopprøver vil ikke virke men....
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.