Læserbrev til Antorini

Ingen dårlig samvittighed, Antorini

23. august 2014, 10.15Af Lina Møller Hvid, Engesvang (lærer på Bording Skole)

LÆSERBREV | Kære Christine Antorini.

Jeg skriver til dig for at fortælle dig, at du ikke behøver have dårlig samvittighed over din behandling af lærerne gennem det seneste års tid. Faktisk vil jeg med dette brev gerne sig dig tak.

Jeg vil gerne takke dig for, at du med din arbejdstidslov og fulde tilstedeværelses-pligt på skolerne har haft held til at belyse for os lærere, hvor utroligt mange timer vi egentligt arbejdede gratis før vi fik den nye lov. Det er nu blevet helt klart for os, at lærerjobbet virkeligt trængte til at blive normaliseret og lagt i faste rammer, og vi er dig dybt taknemmelige for, at du har hjulpet os til at indse; dels at det slet ikke er nødvendigt for hverken elevernes læring eller vores egen nattesøvn at vi møder velforberedte op til de mange timer vi har, og dels hvor solid, spændende og motiverende en undervisning man egentlig kan udføre gennem systematisk og gentagen brug af klassiske lærebogssystemer.

Klassens størrelse

Det er gået op for os, at man faktisk kan dygtiggøre 28 elever i en klasse på et langt højere plan ved at anvende nøjagtigt de samme materialer til alle børn i en klasse, og at man sagtens derigennem kan leve op til de skærpede krav for elevernes formåen. Vi ved nu, at det slet ikke er nødvendigt at gå og bruge tid på at finde, planlægge, tilrettelægge og kopiere undervisningsmaterialer, der er såvel tidssvarende som tilpasset de enkelte elevers forskellige faglige niveauer. Ligeledes må vi sande, at den megen tid vi tidligere har brugt på at finde, undersøge og afprøve nye metoder, materialer og web-baserede læringsløsninger slet ikke har været påkrævet.

Ikke så skelsættende???

Men allermest vil jeg gerne have lov at takke dig, Christine Antorini, fordi du fik mig til at indse, at jobbet som folkeskolelærer slet ikke er så skelsættende som jeg ellers gik og troede. Tak fordi du har overbevist mig om, at mit job bare er et helt normalt job som alle andre, og for at du har fjernet det enorme ansvar jeg gik med på mine skuldre. Tak fordi du gjorde så stor en indsats for at få mig til at indse, at mit arbejde havde behov for at blive normaliseret.

For jeg må indrømme, at før din fantastiske, nyskabende arbejdstidslov gik jeg fejlagtigt rundt og troede, at jeg var vigtig for mine elevers trivsel, for deres læring, for deres udvikling og hele deres fremtidige personlighed, dannelse og liv. Ja, vil du tænke dig, jeg havde fået den tossede ide, at jeg gennem mit virke med disse børn var med til at lægge grundstenene for, at de gik hen og blev selvstændigt tænkende verdensborgere, med potentiale for at få et liv med selvværd, gå på mod og evne til at tage ansvar for deres egne handlinger.

Så tak, kære Christine Antorini. Du behøver ikke have dårlig samvittighed. Jeg er sikker på, at både børn og lærere nok skal klare sig.