Læsebogens indhold er afgørende for at knække læsekoden

Foto: Pixabay.com

Hvad skal vægtes højest, når bogstavernes lyde skal sættes sammen til ord hos de mindste på skolebænken? Hvad driver motivationen hos de små?

Når min datter i 1. klasse arbejder med læsning, så er de lydrette ord vigtige for hende. Det er dem, der skaber flow i læsningen, og det er dem, der giver hende troen på projektet.

De er dog i klassen startet med en anden bog i år. En sværere bog. Der er fine billeder, og historien omhandler trolde, nisser og mennesker. Forfatterne har blot fortabt sig en smule i historien, og de har ikke nok fokus på de kæder af lydrette ord samt gentagelser, som er så vigtige for den nyudklækkede læser.

Læseren tages seriøst

Det synes jeg derimod ”Den første læsning” af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen (1999) har. Historierne omhandler Ida og Emil samt deres familie. Bogen er bygget op omkring navnene på familiemedlemmerne, og så rulles der ellers af sted med gentagelser og let læselige ord rullet ind i syv små historier.

Illustrationerne er konstant underbyggende for handlingen, og historierne skifter mellem at handle om teater, piger, drenge, konkurrence, spænding og lidt science fiction med tur til månen.

Bogen benytter på fremragende vis IKKE de prik-anvisninger angående stavelser, som ind imellem kan forvirre børn mere end de gavner. Bogen tager den nye læser seriøst, og den bygger smukt op frem mod side 135, hvor Ida og Emil kommer hjem med rumskib og holder fest i haven med alle hovedaktørerne.

Der er i hvert fald forskellig grader af motivation herhjemme, afhængig af hvilken bog der ligger klar til dagens læsetræning.