Læringsteknologi og matematik

Der er kommet rigtig meget læringsteknologi på markedet, som med fordel kan anvendes i matematikundervisningen. Læringsteknologien udfordrer matematikundervisningen og læreren, men når man først som matematiklærer lige er kommet sig over den første forskrækkelse, og har oplevet elevernes motivation, læring, diskussioner, fokus og ser ens arbejdsbord dækket af legoklodser, batterier og ledninger, så er mulighederne tydeligere.

Mit første møde med en Ozobot var præget af et kæmpe stort spørgsmålstegn, jeg kunne ikke se en eneste mulighed! Det eneste positive var, at jeg synes, at Ozobotten var sjov. Men efter at have arbejdet med mønstre i indskolingen ved stor hjælp fra Ozobotterne og deres farvekoder, blev mulighederne meget tydeligere. Det er en spændende opgave at inddrage teknologi i sin undervisning, men det kræver selvfølgelig teknologi, men også at man oversætter teknologien til meningsfulde aktiviteter i sin undervisningen. Der er nye perspektiver i at anvende teknologien i matematikundervisningen, og det er et godt bud på arbejdet med nogle af de kompetencer, som eleverne skal have for at kunne være en del af det 21. århundrede:

At lære at lære

Samarbejde

Kreativitet

Kommunikation

Kollaboration

Kritisk tænkning

Læringsteknologien giver os mulighed som matematiklærer, at etablere undersøgelseslaboratorier, hvor vi eksperimenterer med vores undervisning og lærer mere om os selv!

Ozobotten i sig selv er bare en lille robot, der kan køre og læse farver, men den kan sagtens didaktiseres og anvendes i matematikundervisningen.

Det skal ikke være teknologi for teknologiens skyld, men for at styrke elevernes læring, og for at lave matematikundervisning med et stærkt kognitivt niveau, der ligger højt på taksonomien